ODENSE: Skoleleder Olav Nielsen fra Humlehaveskolen i Vollsmose er kommet ud i blæsevejr, efter at det er kommet frem, at han ikke altid indberetter det, når skolen erfarer om voldsomme opdragelsesmetoder overfor børn i hjemmet.
Skolelederen mener, at det dels kræver meget papirarbejde at lave sådan en formel indberetning. Og dels, at det ikke altid vil være berettiget, fordi forældre f.eks. kan have handlet i affekt.
Nu har Børne- og ungerådmand Stina Willumsen (SF) indkaldt skolelederen, der selv sidder i kommunalbestyrelsen for S, til en tjenstlig samtale, fortæller DR Fyn.
- Det er ikke i orden, og der er loven fuldstændig klar. Hvis man er vidne til, at et barn er udsat for vold i hjemmet, skal det indberettes. Olav Nielsen bliver indkaldt til en tjenstlig samtale, og der får han at vide, at loven skal overholdes.
Også socialminister Benedikte Kiær (K) har reageret kraftigt på skolelederens optræden.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.