Ambitionen om at skabe 500-1.000 studiepladser uden for storbyerne ved at etablere 10 nye uddannelsesstationer er slået fejl.
Det skriver Magisterbladet på baggrund af nye tal fra Danske Professionshøjskoler (DP).
Fire af stationerne har måttet lukket grundet manglede søgning, og i år er der kun 143 studerende på de resterende seks stationer.
Samtidig er henholdsvis 29 og 33 pct. af de studerende, der begyndte at læse på stationerne i 2018 og 2019, faldet fra igen. Det er, ifølge DP’s analyse, et relativt højt frafald sammenlignet med de ordinære udbud.
Når man er så langt fra målet om 500-1.000 nye lokale studiepladser, så skyldes det en fejlkonstruktion fra starten. Det mener Stefan Hermann, der er rektortalsmand for de seks professionshøjskoler.
- Det blev politisk besluttet, hvor stationerne skulle ligge, og at kun en del af en uddannelse skulle lægges geografisk ud. Det gør det meget vanskeligt at skabe noget, som er holdbart, attraktivt, fedt, og som også hænger godt sammen fagligt, siger Stefan Hermann, der også er rektor på Københavns Professionshøjskole.
Intet lærerhold i Randers
Læreruddannelsen i Randers under VIA er en af de uddannelser, der ikke har kunnet starte et nyt årgangshold op i år. Det har været dyre lærepenge, erkender uddannelsesdekan Elsebeth Jensen fra læreruddannelsen på VIA.
- Det har virkelig overrasket mig, at vi ikke har kunnet tiltrække flere unge i en by på Randers’ størrelse. Men vi er blevet klogere, siger hun til Magisterbladet.
Det er ikke muligt at tage en hel professions- eller erhvervsakademiuddannelse på en uddannelsesstation. Også studerende i Randers har skullet til en af de andre campusser i VIA for at tage store dele af deres undervisningsfag.
- Så længe det kun er muligt at tage halvdelen af en uddannelse på en uddannelsesstation, så tror jeg, at frafaldet vil blive ved med at være højt, siger Elsebeth Jensen.
Ønske om spredning
Det var den daværende regering, der i 2018 var med til at diktere oprettelsen af nye satellituddannelser. Det skete som led i planen om at skabe “et Danmark i bedre balance”, også uddannelsesmæssigt. I det samlede udbud indgik seks professionsuddannelser og fire erhvervsakademiuddannelser.
Også uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og S-regeringens støttepartier har prioriteret at få spredt uddannelserne mere ud.
Men skal det lykkes, skal der tænkes radikalt anderledes, vurderer Elsebeth Jensen.
- Efter tre år med uddannelsesstationer står vi med den dyrekøbte erfaring, at det ikke duer at udbyde halve læreruddannelser i hver en lille by, hvor meget politikerne end ønsker det, siger hun.
Stefan Hermann understreger, at professionshøjskolerne forstår den politiske interesse og selv tager forsyningsforpligtelsen alvorligt.
- Men det fungerer tydeligvis ikke, hvis finansiering, forudsætninger og aftaler ikke er på plads, siger Stefan Hermann til Magisterbladet.
Det er ikke lykkedes fagbladet at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
