Som den femte fagforening trækker Dansk Socialrådgiverforening nu sin opbakning til Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det sker i kølvandet på afsløringerne af FH-formandens krænkende adfærd.
Socialrådgiverne kalder det "en rigtig beslutning", at Lizette Risgaard har taget orlov mens hun er genstand for en advokatundersøgelse. Da hun tillige "har erkendt, at hendes opførsel har været upassende", opfordrer de Lizette Risgaard til selv at trække sig fra formandsposten.
Som konsekvens af FH-formandens orlov er der indkaldt en ny hovedtaler til 1. maj-arrangementet i Fælledparken i København, fagbevægelsens vigtigste manifestation på arbejdernes internationale kampdag. Ny hovedtaler bliver Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden. HK var den første fagforening der trak sin støtte til Lizette Risgaard.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.