Det Nationale Sorgcenter lancerer nu en ny såkaldt Knirkekuffert med undervisningsmateriale, som skal støtte lærere i indskolingen i at tale med børn om liv, død og sorg.
Initiativet bygger videre på en tidligere version fra 2024 målrettet daginstitutioner. I samarbejde med landets kommuner endte kufferterne ude i 1.300 børnehaver. På baggrund af den store interesse er der altså nu udviklet en ny Knirkekuffert og tilhørende undervisningsmateriale til indskolingen.
Alle landets 98 kommuner blevet tilbudt materialet, og interessen beskrives ifølge centeret som stor.
- Når vi taler med børn om døden, giver vi dem redskaber til at forstå noget, de før eller siden møder i livet. Det kan på længere sigt være med til, at sorgen får en mere naturlig plads i livet, og at døden bliver mindre fremmedgjort blandt danskerne, siger direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt i en pressemeddelelse.
Materialet er bygget op omkring børnefiguren Knirke og indeholder bøger, følelseskort og undervisningsforløb, der bl.a. kan bruges i dansk, billedkunst, natur/teknologi og kristendomskundskab. Målet er at styrke børns evne til at tale om og forstå sorg i fællesskab i klassen.
Man kan læse mere om undervisningsmaterialet her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











