Henrik Brade Johansen, byrådsmedlem (R) i Lyngby og medlem af Vækstforum Hovedstaden
Nu hvor røgen har lagt sig, kan man reflektere lidt over, hvorfor det gik så galt med debatten om trængselsringen. Det er jo trods alt kun få år siden, at der var ret bred politisk enighed om en sådan afgift – også blandt de københavnske omegnsborgmestre.
Jeg tror, at debatten gik af sporet, fordi den slap sit naturlige fokus – bedre trafik i Hovedstaden – og blev lands (= Christiansborg) politisk og dermed et led i armlægningen mellem regeringen og oppositionen. Det kunne lade sig gøre, fordi der mangler et folkevalgt, regionalt organ med solide beføjelser indenfor planlægning, regional udvikling, miljø og kollektiv trafik. Havde Regionsrådet haft det ville Ringen have været landet hér og ikke hos formiddagsbladenes Christiansborg-reportere.
Forløbet illustrerer, at Kommunalreformen fra 2007 led af adskillige mangler, især i et stort sammenhængende byområde som Hovedstaden:
Først og fremmest mangler der som nævnt en stærk samlende planmyndighed. Regionsrådet kan sætte undersøgelser i gang, støtte spændende regionale initiativer gennem Vækstforum – men har ikke de afgørende beføjelser til at skære igennem. I stedet forsøger andre organer, som Kommune Kontakt Rådet KKR at varetage koordination, sammen med andre uformelle samarbejder blandt omegnskommunerne – men det foregår helt og holdent på de kommuners betingelser.
For det andet er der for mange kommuner. Københavns Kommune er 5-15 gange større end de øvrige hen ved 40 omegnskommuner (hvis man regner regionen ud til og med Køge og Roskilde, som blev skåret ud, da grænserne blev trukket). Skævheden i størrelse og administrativ kapacitet mellem København og alle os andre er enorm. Det fører desværre stundom til, at de små hellere rotter sig sammen MOD København (som vi så med trængselsringen) end at samle sig sammen MED storebror for at sikre de samlede hovedstadsinteresser varetaget overfor regering og folketing.
Helt galt står det til med den kollektive trafik, hvor der mangler samlende regionalt ansvar, og hvor spredte selskaber og små kommuner sidder og varetager deres egne interesser uden nødvendigvis blik for sammenhængen.
Hvorfor skal vi i Lyngby-Taarbæk fx mene noget om bus 388 skal køre via Rungsted og Hørsholm på sin færd fra Klampenborg til Helsingør? Vi havde måske også undgået de værste forventelige katastrofer med rejsekortet, hvis der havde været en samlet regional myndighed til at varetage de mange kollektive trafikanters interesser.
Det går fremad – men for langsomt.
Der er heldigvis en voksende forståelse for samarbejde. Det vidner 10-kommunesamarbejdet om en letbane fra Lundtofte til Glostrup og videre til Ishøj om. Men trængselsdiskussionen vidner fortsat om et kobbel borgmestre fra omegnskommunerne, der ikke evner at se længere end til deres egen sognegrænse. Selvom det også er deres borgere, der sidder i trængselskøer på vej ind til byen.
Regeringen står foran et serviceeftersyn af kommunalreformen fra 2007 med dens præg af en misforstået opfattelse af, at en svag hovedstad betyder en stærk provins.
Ser vi os omkring i verden, er Danmark ikke større end en mellemstor region i andre lande. I udlandet markedsføres København som centrum i en Øresundsregion, der når helt fra Odense til Blekinge og Femern. Det burde afspejles i den politiske virkelighed.
Jeg vil derfor stærkt opfordre regeringen til at styrke regionerne på plan-, trafik- og miljøområdet og tilskynde til færre og større omegnskommuner, der kan matche og dermed samarbejde på lige fod med København om de store linjer.
Henrik Brade Johansen, byrådsmedlem (R) i Lyngby og medlem af Vækstforum Hovedstaden
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.