FREDERIKSHAVN: I slutningen af april meldte bestyrelsen i Frederikshavn Havn ud, at man ikke længere troede på, at havnen kunne drives videre som kommunal selvstyrehavn på grund af en gæld på cirka. 1,7 mia. kr. og en likviditetsmangel i de kommende år på over 100 mio. kr.
Derfor meldte kommunens borgmester Birgit S. Hansen (S) dengang ud, at kommunen ville hjemtage driften af havnen med virkning fra 15. maj. Beslutningen manglede dog fortsat den endelige godkendelse fra byrådet. Den godkendelse kom onsdag aften på et ekstraordinært byrådsmøde. Her stemte et flertal på 28 ud af 29 medlemmer for hjemtagelsen. Det skriver TV2 Nord.
Det store flertal glæder borgmesteren, som kalder hjemtagelsen for "en alvorlig opgave". Hun oplyser, at de øjeblikkelige regninger for 2024, som skal betales, bliver taget ud af kommunens opsparing. Kommunen ser dog også fremad og håber på sigt at skabe en drift med overskud.
- Vi arbejder sideløbende med, at vi også kan komme ud af det her igen, så havnen kan blive selvstændig - det der hedder en kommerciel havn - og begynde at tjene nogle penge igen. Nogle kalder det en exit-strategi, og det arbejder vi med allerede fra nu, siger borgmesteren.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.