Af Syddjurs Kommune
SYDDJURS: Syddjurs Kommune har haft to børn anbragt på opholdsstedet Elverkær. Det er ikke muligt for kommunen, at udtale sig nærmere om den konkrete sag af hensyn til børnene i henhold til kommunens tavshedspligt.
Syddjurs Kommune kan dog på det bestemteste afvise, at flytningen af børnene til et nyt opholdssted er begrundet i økonomi. Flytningen er sket på baggrund af socialafdelingens løbende vurdering af børnenes behov. Økonomien spiller kun en rolle på et overordnet niveau. Når vi vælger et nyt opholdssted, så sker det med fokus på børnenes behov og først dernæst efter princippet 'bedst muligt tilbud til billigste pris'.
En medvirkende årsag til flytningen er opholdsstedets manglende vilje til at indgå i samarbejde med kommunen, som har den lovmæssig forpligtelse til at tilgodese børnes tarv. Opholdsstedet Elverkær har således undladt at opfylde anvisninger fra kommunen, modarbejdet kommunens handleplaner for børnene, ligesom de har afvist kommunens medarbejdere fra tilsyn med børnene.
Det manglende samarbejde med opholdsstedet, er en medvirkende årsag til, at det ene barn blev flyttet med kort varsel - flytningen af det andet barn var varslet tidligere.
Borgmester Vilfred Friborg Hansen (S) udtaler:
- Denne typer af sager er altid ulykkelige, men som kommune er det vores ansvar at varetage børnes udvikling. Efter at have set sagens akter og læst nævnets afgørelse er jeg ikke i tvivl om, at vi i denne sag har gjort det rette.
Flytningen af begge børn er behandlet og enstemmigt godkendt i i kommunens Børn og Ungeudvalg. Her sidder en dommer og en uvildig psykolog som også har godkendt flytningen. Flytningen af det ene barn er blevet anket til det sociale nævn, som også enstemmigt har godkendt kommunens flytning af barnet.
Af hensyn til børnenes tarv kan kommunen dog ikke udtale sig i yderligere detaljer i henhold til kommunens tavshedspligt. Syddjurs Kommune kan dog tilføje, at børnene har det godt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.