
Borgmestrene i de syv Køge Bugt-kommuner Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby roser, at den netop vedtagne Danmarks Havplan tager særligt hensyn til Køge Bugt, skriver de syv i en fælles pressemeddelselse.
Borgmestrene gør opmærksom på, at alle Folketingets partier er enige om ”at reducere arealet udlagt til råstofzoner i Køge Bugt med henblik på at sikre en bedre balance mellem havnaturen, bl.a. nærliggende Natura 2000-områder, og råstofsikkerheden”.
Køge Bugt-kommunerne har været bekymrede over et tidligere udkast til havplan, hvor store dele af bugten var udlagt til råstofområder, hvilket kunne betyde en yderligere forværring af tilstanden i bugten. Nu handler det så om, hvor meget området bliver reduceret. "Det vil de syv borgmestre følge meget nøje med i", skriver de.
Flere gode takter
En anden god nyhed ifølge de syv borgmestre er, at det skal undersøges nærmere, om der kan indføres forbud mod klapning i udvalgte områder. Her nævnes Køge Bugt udtrykkeligt i aftaleteksten mellem alle Folketingets partier. Der kom stor fokus på klapning af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt i foråret 2022, som efterfølgende blev standset.
Havplanen taler også på at etablere naturnationalparker med fokus på naturgenoprettende tiltag, som der netop i Køge Bugt er brug for fx med etablering af stenrev. Det er borgmestrenes håb, at Køge Bugt kan blive en del af den samlede marine naturnationalpark for Øresund.
Køge Bugt-kommunernes borgmestre har netop truffet beslutning om seks anbefalinger til forbedring af bugtens havmiljø, som nu er på vej til behandling i alle de syv kommuners kommunalbestyrelser.
Se Anbefalinger til beskyttelse af havmiljøet i Køge Bugt 09-06-2023
Se Danmarks Havplan her.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.