RADIKALISERING: Radikal tale er voldsom, men hvordan taler 'pæne mennesker' om radikalisering? Helle Lykke Nielsen foreslår en ny form for tidlig indsats
KOLDING: 'Slagt de vantro', 'bomb de danske avisredaktioner' 'dræb de frafaldne'. Mange kender fra tv-sekvenser eksempler på arabisk mildest talt blomstrende sprog. Og opmærksomheden er blevet skærpet efter Muhammed-krisen, hvor sprogets betydning i politik er kommet i fokus.
Lektor Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet gav på torsdagens radikaliserings-konference deltagerne en rundtur i det spraglede arabiske floskel-sprog, der udover eksplosioner og hævn også kan handle om hverdags-høfligheder. Et fænomen, der blot ikke er et privilegium for islamister, pointerede hun.
- Radikaliseret tale fremkalder nok mest irritation og hovedrysten, men det er alligevel det, man husker. Rettet mod individer er det naturligvist dybt problematisk, og det er der lov for. Men hvordan taler såkaldt pæne mennesker egentlig om de radikaliserede? Den kommende handlingsplan fra Integrationsministeriet er et godt eksempel - og unge mennesker, som den beskriver, er meget følsomme for den måde, de bliver omtalt på.
Helle Lykke Nielsen fremhævede - og problematiserede - en række eksempler fra den pågældende handleplan - også omtalt her på dknyt - der let får tendens til at beskrive 'det gode versus det onde':
Myter contra viden
- Der opstilles et verdensbillede, hvor det bl.a. handler om at håndtere 'myten om, at Danmark og Vesten skulle være fjender af muslimer', eksemplificerede hun og nævnte hovedrystende reaktioner fra sine unge studerende, der ofte har indvandrerbaggrund. For er det da kun en myte?
Det handler altså tilsyneladende om viden contra myter. Om information contra propaganda. Og hvor heldigt er det? Der eksisterer vel myter og misforståelser på mange sider?
Beskrivelser af unge, der er i farezonen for at blive radikaliserede, rummer også ord som 'søgende efter identitet' - men hvilke unge er ikke søgende?
Eller hvad med sentenserne 'en diffus følelse af forskelsbehandling' - og 'unge, der føler sig udsat for racisme'. Det er embedsmandssprog - og der har været hele syv ministerier ind over - men hvorfor skal oplevelser med racisme reduceres til unge, der 'føler'?
- Sproget viser, at I har ret - og at andre tager fejl. Og min pointe er ikke at sige, at I slet ikke har ret i nogle af pointerne, men alligevel: Er det afbalanceret?
Dem og os
Det HAR altid konsekvens at tale om andre mennesker på en bestemt måde. Og det handler selvfølgelig om dialog - så tal, tal, tal - men tænk også over, hvordan.
- Sådan en ministeriel handlingsplan, der har været ude til høring, har det med at forplante sig - det er vel også meningen. Den skal ud til kommunerne, og den bliver skimmet, pluklæst eller læst - meget af det siver langsomt ned i systemet.
- Men de gode budskaber kan komme til at virke ganske modsat. Og her taler jeg ikke om de udsatte, som er den ene del af PET's definition på unge, der er i risikozonen. Jeg taler om den anden del - de veluddannede - folk, der bl.a. uddanner sig inden for kommunikation. Og nogle af dem siger 'Ha! Det er løgn, det her.' Og 'se hvordan de fremstiller os.'
- Så begynder de at tale om 'dem og os', men spørgsmålet er, om ikke Integrationsministeriet gør det samme? Den form for politisk værdikamp HAR konsekvenser. Og unge, der er religiøst aktive, kan få ny ammunition.
Sprogstimulering
- Vi har mange flittige unge, der f.eks. er bestyrelsesaktive i muslimske organisationer på højt niveau. Og det er næppe dem, der laver bomber på badeværelset. Men de går måske ud i moskeen og siger '...de siger sådan og sådan om os'. Og så får de ammunition, de ikke havde behøvet at få.
Min anke gælder ikke de mange gode hensigter - fuld respekt for dem - Men det har altså konsekvenser, hvordan man taler. Ord er så følsomme. Tænk på, hvor meget der kan ligge i, hvordan man udtaler ordet 'nå' eller hvor lang eller kort en pause er i sproget. Vi noterer os kollegers tonefald mega-følsomt.
Hvordan er det så mon at være andengenerationsindvandrer og høre sig selv omtalt? Ord skaber let, hvad de siger.
Og hvad så? Ja, jeg vil tale for en tidlig indsats, og det handler om sprogstimulering - som i børnehaveklasserne - men rettet mod os selv. De pæne mennesker med de rigtige meninger - hvilke ord bruger vi?
Lektor Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet gav på torsdagens radikaliserings-konference deltagerne en rundtur i det spraglede arabiske floskel-sprog, der udover eksplosioner og hævn også kan handle om hverdags-høfligheder. Et fænomen, der blot ikke er et privilegium for islamister, pointerede hun.
- Radikaliseret tale fremkalder nok mest irritation og hovedrysten, men det er alligevel det, man husker. Rettet mod individer er det naturligvist dybt problematisk, og det er der lov for. Men hvordan taler såkaldt pæne mennesker egentlig om de radikaliserede? Den kommende handlingsplan fra Integrationsministeriet er et godt eksempel - og unge mennesker, som den beskriver, er meget følsomme for den måde, de bliver omtalt på.
Helle Lykke Nielsen fremhævede - og problematiserede - en række eksempler fra den pågældende handleplan - også omtalt her på dknyt - der let får tendens til at beskrive 'det gode versus det onde':
Myter contra viden
- Der opstilles et verdensbillede, hvor det bl.a. handler om at håndtere 'myten om, at Danmark og Vesten skulle være fjender af muslimer', eksemplificerede hun og nævnte hovedrystende reaktioner fra sine unge studerende, der ofte har indvandrerbaggrund. For er det da kun en myte?
Det handler altså tilsyneladende om viden contra myter. Om information contra propaganda. Og hvor heldigt er det? Der eksisterer vel myter og misforståelser på mange sider?
Beskrivelser af unge, der er i farezonen for at blive radikaliserede, rummer også ord som 'søgende efter identitet' - men hvilke unge er ikke søgende?
Eller hvad med sentenserne 'en diffus følelse af forskelsbehandling' - og 'unge, der føler sig udsat for racisme'. Det er embedsmandssprog - og der har været hele syv ministerier ind over - men hvorfor skal oplevelser med racisme reduceres til unge, der 'føler'?
- Sproget viser, at I har ret - og at andre tager fejl. Og min pointe er ikke at sige, at I slet ikke har ret i nogle af pointerne, men alligevel: Er det afbalanceret?
Dem og os
Det HAR altid konsekvens at tale om andre mennesker på en bestemt måde. Og det handler selvfølgelig om dialog - så tal, tal, tal - men tænk også over, hvordan.
- Sådan en ministeriel handlingsplan, der har været ude til høring, har det med at forplante sig - det er vel også meningen. Den skal ud til kommunerne, og den bliver skimmet, pluklæst eller læst - meget af det siver langsomt ned i systemet.
- Men de gode budskaber kan komme til at virke ganske modsat. Og her taler jeg ikke om de udsatte, som er den ene del af PET's definition på unge, der er i risikozonen. Jeg taler om den anden del - de veluddannede - folk, der bl.a. uddanner sig inden for kommunikation. Og nogle af dem siger 'Ha! Det er løgn, det her.' Og 'se hvordan de fremstiller os.'
- Så begynder de at tale om 'dem og os', men spørgsmålet er, om ikke Integrationsministeriet gør det samme? Den form for politisk værdikamp HAR konsekvenser. Og unge, der er religiøst aktive, kan få ny ammunition.
Sprogstimulering
- Vi har mange flittige unge, der f.eks. er bestyrelsesaktive i muslimske organisationer på højt niveau. Og det er næppe dem, der laver bomber på badeværelset. Men de går måske ud i moskeen og siger '...de siger sådan og sådan om os'. Og så får de ammunition, de ikke havde behøvet at få.
Min anke gælder ikke de mange gode hensigter - fuld respekt for dem - Men det har altså konsekvenser, hvordan man taler. Ord er så følsomme. Tænk på, hvor meget der kan ligge i, hvordan man udtaler ordet 'nå' eller hvor lang eller kort en pause er i sproget. Vi noterer os kollegers tonefald mega-følsomt.
Hvordan er det så mon at være andengenerationsindvandrer og høre sig selv omtalt? Ord skaber let, hvad de siger.
Og hvad så? Ja, jeg vil tale for en tidlig indsats, og det handler om sprogstimulering - som i børnehaveklasserne - men rettet mod os selv. De pæne mennesker med de rigtige meninger - hvilke ord bruger vi?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
