
Af Thomas Jensen
Første møde var oprindelig aftalt til tirsdag den 18. maj. Men det blev aflyst, fordi kommunerne havde overskredet de kommunale budgetter med 5,1 milliard kroner.
Finansministeren reagerede meget skarpt og sagde, at det var svært at se meningen med at forhandle, når kommunerne alligevel ikke overholder aftalerne. Og det første møde blev aflyst.
Siden har slaget bølget frem og tilbage, og senest har KL-formand Jan Trøjborg (S) bøjet sig forden vrede finansminister og sagt, at kommunerne tager det fulde ansvar for overskridelserne.
- Den ene borgmester efter den anden siger, at regeringen er skyld i, at de nu må spare - på trods af, at vi år for år tilfører kommunerne flere penge. De har passeret grænsen for sandheden, og jeg vil ikke begynde på forhandlingerne, før der er gjort rent bord for fortidens forsømmelser. Kommunerne er nødt til påtage sig ansvaret for overskridelserne i 2009. Og politisk er de nødt til at sige krystalklart, at de selv vil bringe forholdene i orden, sagde Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Tidende onsdag for en uge siden.
Og finansministeren var åbenbart tilfreds med, at kommunernen påtog sig ansvaret for overskridelserne, da Jan Trøjborg erklærede, at kommunerne ikke beskyldte regeringen for overskridelserne.
- Jeg vil ikke forhandle i pressen, men meget gerne præcisere, at kommunerne, den enkelte kommune og den enkelte kommunalbestyrelse tager det fulde ansvar for regnskabet for 2009 og finansierer det selv. Der er ikke nogen, som har bedt om så meget som en 25-øre af Claus Hjort Frederiksen, sagde Jan Trøjborg.
Det har ikke været muligt at få en frisk kommentar fra Jan Trøjborg i dag.
- Vi ønsker ikke at kommentere situationen før forhandlingerne går i gang, siger kommunikationschef i KL, Steen Dahl Pedersen til dknyt, og han kan heller ikke sige noget om tidshorisonten for forhandlingerne.
Sparekrav er væk
I mellemtiden har regeringen og DF nået til enighed om genopretningen af dansk økonomi. Her ligger det fast, at budgetterne for næste år ikke må vokse med andet end løn- og prisfremskrivninger.
Samtidig blev det omdiskuterede sparekrav til kommunerne på fire milliarder kroner i 2012-2013 taget af bordet.
Man regner stadig med, at resultatet for forhandlingerne skal være nået weekenden den 12-13. juni, så aftalen kan nå gennem Finansudvalget inden sommeferien.. Men på grund af arbejde med Genopretningsaftalen lukker Folketinget ned senere end 4, juni, som det skulle efter planen.
- Men Genopretningsaftalen er der 2. behandling 10. juni. og 3. behandling den 16. juni, men det den frist kan forlænges, siger pressesekretær i Folketinget, Thomas Søndergaard Sarup.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.