Hvordan stopper vi, at uvedkomne får adgang til vores følsomme personoplysninger? Spørgsmålet falder, dagen efter sigtelsen af en tidligere studentermedhjælper i Københavns Kommune for at snage i 1.742 personers fortrolige oplysninger. Ifølge Datatilsynets it-sikkerhedsspecialist og jurist, Allan Frank, burde man lade borgeren selv give tilladelse, når en myndighed vil have adgang til vores data. Det skriver DR.
- Man kunne vende det om, så i stedet for at det offentlige eller bankerne sidder på alle vores oplysninger og kan tilgå dem via registre, så bliver vi selv vores egne arkivarer, siger Allan Frank.
Men selvom det lyder relativt simpelt og effektivt for at stoppe ulovlig snagen, så er det ikke helt uden problemer. Det mener Thomas Hildebrandt, der er professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Han fremhæver bl.a., at sagsbehandling vil blive langsommere, når myndigheder skal vente på, at borgerne giver dem adgang.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
