To ud af tre børn i PPR er drenge - og femårige fylder mest

13 pct. af alle børn har en aktiv sag hos PPR, og to ud af tre er drenge. Det viser data fra 16 kommuners PPR, som er indsamlet og analyseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

Der er indsamlet data for de seneste tre hele skoleår, og de viser, at der er forskel på, hvor stor en andel af børnene i de 16 kommuner der får en sag hos PPR.

Andelen er størst i Rebild (17,4 pct.), Jammerbugt, Aalborg og Furesø, mens den er lavest i Guldborgsund (7,7 pct.), Roskilde, Frederiksberg og Sorø.

De øvrige kommuner i analysen er Favrskov, Faxe, Svendborg, Vesthimmerland, Holbæk, Lejre, Odense og Aarhus.

Analysen kan ikke se nogen tydelig sammenhæng i, om andelen af PPR-sager hænger sammen med indbyggertal, socioøkonomi eller PPR's organisering, f.eks. om der er ansat fysio- eller ergoterapeuter. Et mønster kan dog ikke udelukkes, da der kun er tal fra 16 kommunen, skriver forskerne.

Tallene viser også, at 8,6 pct. af alle børn og unge med en PPR-sag er fem år, hvilket gør de femårige til den aldersgruppe, der fylder mest.

Overlap til psykiatri og specialiseret socialområde

19 pct. af børn og unge med en PPR-sag har også en psykiatrisk diagnose - oftest ADHD eller ADD med en autismespektrum-forstyrrelse. Samtidig har 28 pct. modtaget en indsats på det specialiserede socialområde efter Barnets Lov tidligere i livet.

Hvert tredje barn og ung med en PPR-sag har et overlap til psykiatrien og/eller det specialiserede socialområde i samme skoleår, som de har en aktiv PPR-sag. 

Analysen viser også, at medarbejdergrupperne i PPR bruges forskelligt i løbet af barndommen og ungdommen. 

Næsten alle PPR-sager for de yngste børn står fysio- og ergoterapeuter for. Fra to-fem-årsalderen er den hyppigste medarbejdergruppe talehørekonsulenter, og fra skolestart er psykologerne den mest brugte medarbejdergruppe på PPR-sagerne.

Hele analysen kan læses her, ledelsesresumé her og tal fra de 16 kommuner her.

ak