ESBJERG: Søren Gade (V) har afvist, at Esbjerg Havn har noget med skibsbyggeri at gøre. Det har han gjort for at afvise, at havnen kan høste en fordel i kampen om at blive værftshavn for nye krigsskibe til Danmark, fordi han som formand for Folketinget også sidder for bordenden i havnens bestyrelse.
Men nye dokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, viser, at havnen gennem længere tid har været i kontakt med en central aktør i planerne om at bygge militærskibe i Danmark.
I januar 2024 tog Esbjerg Havns direktør, Dennis Jul Pedersen, kontakt til virksomheden Semco Maritime – som senere blev en del af konsortiet Danske Flådeskibe K/S.
I en e-mail med emnet "Faciliteter for Danske Patruljeskibe" præsenterede han et projekt for virksomheden, som svarede positivt. Kort tid efter fulgte yderligere korrespondance om pris, finansieringsmodeller og den politiske status for projektet. Dokumenter viser, at der i marts 2025 igen blev drøftet faciliteter og finansiering.
Søren Gade har tidligere skrevet til TV 2, at Esbjerg Havn "har absolut intet med skibsbyggeri at gøre". Hans navn fremgår dog ikke af dokumenterne.
Kritikere i Folketinget mener alligevel, at formanden for Esbjerg Havn ikke kan have været uvidende om dialogen. Enhedslistens Peder Hvelplund opfordrer Gade til at overveje at træde tilbage fra en af sine poster. Søren Gade ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.