- Det er godt, at vi nu ser en klar effekt af ekstrabevillingen. Jeg er glad for, at der nu for alvor er sat gang i afgørelsen af klagesager efter det nye retsgrundlag, som blev indført med husdyrloven, udtaler miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Med de afgørelser, som nu er truffet, hvoraf 20 er principielle, har nævnet bl.a. taget stilling til spørgsmål om kommunernes pligt:
* til at tage hensyn til landskabelige værdier,
* til at foretage habitatvurderinger,
* til at tage hensyn til visse naturtyper samt flere andre spørgsmål om f.eks.
* klageberettigelse,
* høringspligter,
* annoncering og
* forståelsen af lovens ikrafttrædelsesbestemmelser og * betydningen af manglende VVM-screening forud for husdyrlovens ikrafttræden.
Fortsætter med at klage
Konsulent i Økologisk Råd, Hans Nielsen, der står bag mange af de konkrete klagesager, Miljøklagenævnet behandler, har svært ved at genkende ministerens udlægning af afgørelserne:
- De har måske rørt fligen af principielle spørgsmål, men har jo blot sagt 'ikke godt nok' og så sendt afgørelserne retur til kommunerne til ny behandling. Det er jo ingen garanti for, at det bliver 'godt nok' næste gang.
- Det betyder i hvert fald ikke færre klager fra os, måske fra nogle naboer, der har fået nogle bestemmelser tydeliggjort, men ikke nogle af de faktuelle spørgsmål, som vi venter på svar på.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.