Det Økologiske Råd advarer kommunerne om at holde kvaliteten, når de nu skal afgøre miljøgodkendelser af husdyrbrug inden for højst 12 og siden ni måneder.
Af Knud Abildtrup
Denne uges nyhed på landbrugsområdet - KL's aftale med regeringen om sagsbehandlingen på husdyrområdet for 100 millioner kr. - har vakt glæde hos landbrugets organisationer, der ser frem til at få afviklet puklerne af uafgjorte miljøsager i de tekniske forvaltninger.
En uafklarethed, der betyder uopførte stalde, maskinhuse og andre landbrugsanlæg, der i nogle tilfælde har ligget på tegnebrættet i årevis.
Et år må der nu højest gå, før kommunen skal have færdigbehandlet en sag, og fra april 2010 bare ni måneder.
Projektmedarbejder Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd gennemlæser stakkevis af afgørelser fra kommunerne for at tage stilling til, om de evt. skal påklages opad i systemet, og han er spændt på, hvordan de nye regler bliver fulgt:
Godt med BAT
- Det er udmærket, at der bliver tal om en standardisering, så kommunerne fra 2010 skal bruge BAT - den bedst tilgængelige teknologi. For i dag er der nærmest frit slag for kommunerne. Et eksempel: Hvor mange gange skal et spaltegulv i en stald skrabes for at opnå den vedtagne 20 procents- ammoniak-reduktion? Ni ud af ti kommuner siger 12 gange i døgnet, men nogle siger seks eller kun tre gange.
- Men aftalen kommer reelt til at betyde en tredobling af sager her i år, og det bliver da klart et problem.
I Tønder har man ansat konsulentvirksomheder som Rambøll og Orbicon til at høvle sagspuklerne ned, men firmaerne og kommunerne ansætter jo de samme folk, så spørgsmålet er også, om der er nok til at behandle sagerne.
Hans Nielsen peger også på, at det er meget godt med en ni måneders frist for sagsbehandling - men hvad så, når der kommer pukler? Det oplevede branchen senest i december, hvor der væltede 100-vis af af ansøgninger om byggerier - der tydeligvis skulle afleveres, før et bestemt ammoniakkrav blev skærpet til nytår.
Hvad er der vundet?
Han peger også på, hvordan opgang i svinepriser pludselig kan betyde et boom i ansøgninger om nye stalde.
Og hvordan vil det så gå med et rigidt krav til sagsbehandlingstiden? Endelig er der spørgsmålet om selve kvaliteten af sagsbehandlingen.
Tønder Kommune brystede sig fornylig af at ha' fået ros fra Naturfrederne - deres sagsbehandling af husdyrsager var blevet fremhævet for at være gennemarbejdede og ikke mindst til at forstå. Så efter Hans Nielsens opfattelse kan kravet meget vel blive et tveægget sværd.
- I Vesthimmerland, der har fået mange nye sager, kunne de sidste år også berette om at ha' ekspederet mange. Og det er jo meget godt, men det hører med til historien, at vi måtte påklage 15 af dem videre til Miljøklagenævnet. Og hvad er der så vundet?
Denne uges nyhed på landbrugsområdet - KL's aftale med regeringen om sagsbehandlingen på husdyrområdet for 100 millioner kr. - har vakt glæde hos landbrugets organisationer, der ser frem til at få afviklet puklerne af uafgjorte miljøsager i de tekniske forvaltninger.
En uafklarethed, der betyder uopførte stalde, maskinhuse og andre landbrugsanlæg, der i nogle tilfælde har ligget på tegnebrættet i årevis.
Et år må der nu højest gå, før kommunen skal have færdigbehandlet en sag, og fra april 2010 bare ni måneder.
Projektmedarbejder Hans Nielsen fra Det Økologiske Råd gennemlæser stakkevis af afgørelser fra kommunerne for at tage stilling til, om de evt. skal påklages opad i systemet, og han er spændt på, hvordan de nye regler bliver fulgt:
Godt med BAT
- Det er udmærket, at der bliver tal om en standardisering, så kommunerne fra 2010 skal bruge BAT - den bedst tilgængelige teknologi. For i dag er der nærmest frit slag for kommunerne. Et eksempel: Hvor mange gange skal et spaltegulv i en stald skrabes for at opnå den vedtagne 20 procents- ammoniak-reduktion? Ni ud af ti kommuner siger 12 gange i døgnet, men nogle siger seks eller kun tre gange.
- Men aftalen kommer reelt til at betyde en tredobling af sager her i år, og det bliver da klart et problem.
I Tønder har man ansat konsulentvirksomheder som Rambøll og Orbicon til at høvle sagspuklerne ned, men firmaerne og kommunerne ansætter jo de samme folk, så spørgsmålet er også, om der er nok til at behandle sagerne.
Hans Nielsen peger også på, at det er meget godt med en ni måneders frist for sagsbehandling - men hvad så, når der kommer pukler? Det oplevede branchen senest i december, hvor der væltede 100-vis af af ansøgninger om byggerier - der tydeligvis skulle afleveres, før et bestemt ammoniakkrav blev skærpet til nytår.
Hvad er der vundet?
Han peger også på, hvordan opgang i svinepriser pludselig kan betyde et boom i ansøgninger om nye stalde.
Og hvordan vil det så gå med et rigidt krav til sagsbehandlingstiden? Endelig er der spørgsmålet om selve kvaliteten af sagsbehandlingen.
Tønder Kommune brystede sig fornylig af at ha' fået ros fra Naturfrederne - deres sagsbehandling af husdyrsager var blevet fremhævet for at være gennemarbejdede og ikke mindst til at forstå. Så efter Hans Nielsens opfattelse kan kravet meget vel blive et tveægget sværd.
- I Vesthimmerland, der har fået mange nye sager, kunne de sidste år også berette om at ha' ekspederet mange. Og det er jo meget godt, men det hører med til historien, at vi måtte påklage 15 af dem videre til Miljøklagenævnet. Og hvad er der så vundet?
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
