KØBENHAVN / BORNHOLM: Fra sin nuværende adresse på Bredgade 25 i København K har de seks medarbejdere i Rådet for Socialt Udsatte kort vej til beslutningstagerne på Christiansborg og de forskellige politiske embedsværk. Beliggenheden er praktisk, vurderer rådet, fordi mange af dets arbejdsopgaver ligger i hovedstaden. Og når regeringens udflytningsplan 'Bedre Balance' tvinger rådet til at flytte til Rønne, kan det komme til at koste dyrt i transportudgifter.
Tidligere har rådets ansatte stillet spørgmålstegn ved, om det overhovedet er muligt for dem at arbejde fra Rønne.
- Vi har som rolle at være talerør for socialt udsatte. Den rolle handler i høj grad om at være i tæt dialog med de aktører, som arbejder med hjemløse på gaden, med stofmisbrugere og andre socialt udsatte. Og den slags udsatte er der ikke mange af på Bornholm. De mest marginaliserede grupper er primært i de store byer. Det er dem på gaden, de hårde stofmisbrugere og de meget psykisk syge. Der er ikke nogen faglig gevinst ved at flytte rådet til Bornholm, lød analysen i Politiken i oktober fra én af de ansatte, kort efter at regeringen havde præsenteret udflytningsplanen.
Nu har rådet ifølge Berlingske fundet en løsning. Den involverer 280 årlige flyvninger mellem Rønne og København - svarende til knap 1,25 pr. arbejdsdag - til en pris på over 283.000 kr. om året.
På samme måde oplyser Børnerådet, at det forventer årlige merudgifter på rejser og møder på små 600.000 kr., fordi rådet flytter fra hovedstaden til Billund.
V: Husk de afledte indtægter
Skal man finde noget positivt i Rådet for Socialt Udsattes omplacering, så er engangsbeløbet for selve flytningen på 'kun' 750.000 kr. Det står i skarp kontrast til de 184 mio. kr. og 100. mio. kr., som henholdsvis NaturErhvervsstyrelsen og Jagt- og Skovbrugsmuseet i december hver især vurderede, at udflytningen ville koste dem. Og til flytningen af otte medarbejdere i Statens Værksteder for Kunst - knap 45 km. nord til Helsingør - som værkstedernes bestyrelseformand i Politiken vurderer til at løbe op i 75-80 mio. kr.
De høje beløb får ikke Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til at ryste på hånden.
- Der er blevet fokuseret meget på potentielle udgifter. Ikke hvad der vil være af afledte indtægter ved at opsige lejemål. Mig bekendt er lejemålet i fx. Ribe et noget andet end i København K. Det kan også være, at der er bygninger ejet af staten, der ikke længere vil være i brug, og så skal de lejes ud eller sælges. Det er klart. Men hele det økonomiske puslespil kender vi ikke endnu, siger han til Berlingske.
Mønsterudflytning er slet ikke en udflytning
Tidligere har regeringen fremhævet udflytningen af Skats betalingscenter til Ringkøbing i 2005 som et mønstereksempel. For det første kostede den 100.000 kr. pr. medarbejder - som meget belejligt flugter med de 400. mio. kr., regeringen har sat af til udflytningen af 3900 arbejdspladser. For det andet øgede centeret effektiviseringen med 70 pct. kort efter flytningen og havde i en lang periode den højeste medarbejdertilfredshed i samtlige af landets styrelser.
Nu har DRs Detektor gået udflytningen efter i sømmene og kan konstatere, at der slet ikke var tale om en udflytning, og at man dermed ikke bare lige kan overføre erfaringerne fra dengang. Betalingscenteret er nemlig en sammenlægning af kommunale afdelinger, der tidligere lå spredt ud i hele landet.
Lektor ved Syddansk Universitet Klaus Lindegaard, som i 2009 udgav en rapport, hvor han blandt andet analyserede etableringen af betalingscentret, påpeger dog, at erfaringerne trods alt ikke er helt uanvendelige.
- Man bør kigge på betalingscentret når man skal i gang med udflytningen af de statslige arbejdspladser. Det er jo stadig et sted, hvor man har etableret sig på ny, og de erfaringer kan man selvfølgelig bruge, siger han til Detektor.
I starten af januar skulle alle udflyttede styrelser, råd og nævn sende en såkalt implementeringsplan til finansministeriet. dknyt har søgt aktindsigt i disse rapporter og afventer nu svar fra ministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
