Udligning: Århus viser vejen

Af Thomas Jensen

En stor håndfuld kommuner oplever stigende udgifter på handicapområdet, til børn og unge og til førtidspension, og mener udligningsreformen ikke kompenserer retfærdigt. I 2006 kom Århus Kommune med en model, der opstillede en alternativ metode, der klarede sig bedre en Finansieringsudvalgets udligningsreform på tre punkter:

* Indholdsmæssig styrke
* Statistisk forklaringskraft
* Sammenhæng mellem kommunernes reelle udgiftpres

Flere kommuner har forgæves forsøgt at få velfærdsminister Karen Jespersen til at kigge på kriterierne, der er grundpillerne i udligningsreformen.
Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg skal dog i nærmeste fremtid konkludere på, om der er behov for justeringer i den nuværende model. Århusmodellen viser på mange måder en farbar vej, mener flere kommuner.

Seks fynske kommuner, flere jyske og sjællandske kommuner mener, de er hårdt ramt af blandt andet en skæv befolkningssammensætning, der gør, de er voldsomt underkompenserede udligningsmæssigt.

Udligningens kriterier
Udligningsreformen rummer 12 kriterier som vægtes forskelligt:

* 20-59 årige uden beskæftigelse (18 pct.)
* 20-49 årige lavtuddannede (17,5 pct.)
* revideret boligstøttekriterium (5 pct.)
* psykiatriske patienter (5 pct.)
* familier i almene boliger (15 pct.)
* børn af lavtuddannede (15 pct.)
* enlige over 65 år (2,5 pct.)
* personer med lav indkomst (10 pct.)
* handicappede uden for arbejdsstyrken (5 pct.)
* revideret udlændingekriterium (2,5 pct.)
* tabte leveår (2,5 pct.)
* fald i folketal (2 pct.)

Men reformen tager ikke højde for de faktiske omkostninger i kommunerne. Det rammer flere kommuner - deriblandt Svendborg.

- Problemet er, at udligningssystemets objektive kriterier kommer frem til, at de sociale udgifter skal ligge fem procent under landsgennemsnittet, selvom Svendborg ligger 13 procent over. Det gør, at vi må lægge udgifterne over på normalområdet og vi ikke kan forebygge på børne- og ungeområdet og andre steder, fortæller Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V).

Med modsatte fortegn klarer København og flere andre kommuner sig godt i udligningsmæssig sammenhæng. København ligger 20 pct. over gennemsnittet i sociale udgifter, men kompenseres for 44 pct. Kommunen har 1,6 mia. kr., som de slet ikke har afholdt, når udligningen gøres op. Andre kommuner er også overkompenserede har en undersøgelse foretaget af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, vist.

Kig på kriterierne
Derfor vil Svendborg og andre kommuner have et kig på kriterierne i udligningsreformen.

Den såkaldte Århusmodel er mindre kompliceret og opererer kun med syv kriterier og vægtes på følgende måde:

* 20-59 årige uden beskæftigelse (20 pct.)
* revideret boligstøttekriterium (5 pct.)
* psykiatriske patienter (5 pct.)
* familier i almene boliger (10 pct.)
* børn af lavtuddannede (25 pct.)
* handicappede uden for arbejdsstyrken (15 pct.)
* børn af enlige (20 pct.)

Dette giver en mere jævn udligning, når man sammenligner landets 98 kommuner. Lige pludselig er forskellen mellem Svendborg og København for eksempel ikke så stor i udligningsmæssig forstand.

- Vores befolkningssammensætning gør, at vi har større sociale udgifter end de fleste andre kommuner. Det er dog et politisk valg, hvad der skal gøres, siger Lars Erik Hornemann, der gerne ser en større statslig refusion på de tunge sociale områder, der tager hensyn til de faktiske sociale udgifter.