Undervisning i dit modersmål - ja, hvis du er fra Europa

Det fremgå som en af konklusionerne på rapporten 'Danmark har ondt i modersmålet' fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination.

Der er tale om en kortlægning, der afdækker meget store forskelle mellem kommunernes praksis vedrørende modersmålsundervisning i skoleåret 2007/2008.

Næsten halvdelen af de kommuner, der indgår i
kortlægningen har slet ikke udbudt modersmålsundervisning.

Tendensen for den anden halvdel af kommunerne er, at langt de fleste kommuner følger statens politik, fra 2002, der har medført en privatisering af modersmålsundervisningen til børn fra tredje lande, mens europæiske børn kan få modersmålsundervisningen organiseret og betalt af det offentlige.

• 26 kommuner oplyser, at de kun har udbudt modersmålsundervisning til EU/EØS børn; dvs.
for børn der oprinder fra lande uden for Europa er modersmålsundervisningen i disse kommuner både organisatorisk og økonomisk overladt til forældrene.

• 7 kommuner tilbyder modersmålsundervisning til alle elever på ulige vilkår, idet elever fra tredje lande – som udgør langt den største elevgruppe - skal betale.

• 14 kommuner har afholdt modersmålsundervisning med offentlig finansiering på (stort set) lige vilkår til alle tosprogede elever op til 3. eller 5. klasse.

• 5 kommuner med et mindre antal tosprogede elever udbyder modersmålsundervisning til alle elever på lige vilkår hele skoleforløbet.

I skoleåret 2007/2008 har ca. 5000 af de ca. 58.000 tosprogede elever, der bor i de 79 kommuner, der indgår i kortlægningen, modtaget kommunal organiseret – og for langt det størstedelens vedkommende også kommunalt finansieret – modersmålsundervisning. Der er på landsplan blevet undervist i 34 forskellige minoritetsmodersmål.

Kortlægningen afdækker med andre ord, at statens etsprogspolitik overfor etniske minoritetselever fra tredjelande stort set er lykkedes, bortset fra i et mindre antal kommuner, som fastholder modersmålsundervisning til alle tosprogede elever under forskellige former og vilkår.

I skærende kontrast til kommunernes nedprioritering eller afvikling af modersmålsundervisningen står forældrenes ressourcesyn på børnenes tosprogethed.

Forældrene begrunder i interviewene betydningen af et veludviklet modersmål i forhold til børnenes socialisation, opdragelse og uddannelsesmuligheder. Hvis børnene får mulighed for at udvikle sig som
kompetente tosprogede, bliver modersmålsundervisningen ifølge forældrene også en gevinst for samfundet i form af velafbalancerede og velkvalificerede unge.

Hermed afviser forældrene at fornægte eller ignorere deres kulturelle og sproglige arv som en forudsætning for at være danske. Med den position ligger forældrenes udsagn helt på linje med de forståelser, der udtrykkes i internationale konventioner, direktiver og beslutninger.