Undervisningsminister: Nu skal folkeskolerne sættes fri

Det skal være slut med flere regler, krav og måltal til landets folkeskoler. I stedet skal de statslige krav til folkeskolen kunne stå på maksimum to stykker papir.

Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Avisen Danmark forud for de kommende politiske forhandlinger om afbureaukratisering af den offentlige sektor.

- Det handler om at skabe mere engagement og arbejdsglæde blandt lærere, ledere og pædagoger. Gennem mange år har politiske regler og mål ført til overstyring af vores folkeskoler og daginstitutioner. Det skal vi have gjort op med nu. Folkeskolerne skal sættes fri, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hegnspæle på to ark papir

Forud for forhandlingerne lægger Pernille Rosenkrantz-Theil og regeringen op til, at de godt 3000 statslige regler og mål på folkeskoleområdet reduceres til en række "hegnspæle". Ifølge ministeren skal regler og krav "kunne stå på to ark papir."

En af "hegnspælene" på folkeskoleområdet er, at folkeskolen stadig skal være gratis at gå i. Derudover skal kommunerne fortsat i et mere begrænset omfang arbejde med skoledistrikter, så det sikres, at der er en plads til eleverne.

- I stedet for at tale om, hvad vi kan undvære, vil vi tale om, hvad vi vil beholde. Alt andet skal væk, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Avisen Danmark.

Del af afbureakratiseringen

I 2020 annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ville øge arbejdet med afbureaukratisering i den offentlige sektor. Her blev syv kommuner udvalgt til at kunne indgå såkaldte "velfærdsaftaler" med regeringen.

Med "velfærdsaftalerne" har forsøgskommunerne haft mulighed for at vælge ét af de tre områder, hvor de kan sættes fri fra den statslige regulering.

Regeringen vil nu invitere de 98 kommuner til at indgå "velfærdsaftaler" for et område. Før de aftaler kan indgås, skal politikerne på Christiansborg først være enige om, hvor mange statslige regler og mål der er flertal for at sløjfe.

Forhandlingerne om folkeskoleområdet begynder fredag, mens forhandlingerne om afbureaukratisering af daginstitutionsområdet begynder efter påske.

Lærerne afventende

Selv om formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen glæder sig over udsigten til mere frihed til folkeskolerne, mener han, det er vigtigt at sikre, at der stadig er de rigtige overordnede rammer for skolerne.

- Vi er tilhænger af en større grad af frihed, ansvar og beslutningskompetence på skolerne, så man er fri for alt for mange centrale regler. Samtidig skal vi have en fælles folkeskole og et fælles formål med skolerne, der skal være en uddannelse til lærere og en økonomi til rådighed for skolerne, siger han.

Gordon Ørskov Madsen henviser dog til, at man hos Danmarks Lærerforening "tager tingene med et gran salt" og vil tage en diskussion om den fælles folkeskole blandt folkeskolens parter.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får taget en god diskussion om det her i det samarbejde, vi har i "Sammen om skolen", om, hvordan vi kan finde de gode balancer i det her.

Initiativet "Sammen om skolen" begyndte i maj 2021. Samarbejdet rummer regeringen og en række af folkeskolens parter. Heriblandt er Danmarks Lærerforening.

Skolelederne frygter folkeskolen forsvinder

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, vil se positivt på mere frihed i folkeskolerne, for det har skolerne bedt om længe. Men det handler mere om at fjerne nogle "tekniske styringsmekanismer". Han ærgrer sig over ministerens udmelding om at sætte skolerne helt fri for statslige regler.

- For så har vi ikke en folkeskole. Så har vi 1200 friskoler, og det har vi ikke brug for. Vi har for eksempel regler om, hvor mange børn der må være i klassen. Der vil jeg gerne spørge ministeren, om hun mener, at skolen selv må bestemme, om der skal være 50 elever i klassen. Eller om de må gå i skole fire dage om ugen og kun fire timer om dagen, hvis vi finder på det, siger Claus Hjortdal til Ritzau.

Claus Hjortdal understreger, at alle parter på skoleområdet allerede er godt i gang med at finde frem til, hvordan folkeskolen kan indrettes bedre og peger ligesom lærerne på initiativet "Sammen om skolen", som ministeren selv lancerede sidste år, hvor lærere, pædagoger, elever, skoleledere, forældre, kommuner og politikere skal finde løsninger på folkeskolens udfordringer.

Artikel er opdateret kl 09.45 med sidste afsnit Skolelederne frygter folkeskolen forsvinder (red)

Ritzau