Vandene skiller efter den aktuelle stribe af sager mellem de kommunale ejere af havnene og de havnerelaterede virksomheder, der bliver opsagt af de lokale politikere, fordi de ønsker at bygge boliger på arealerne.
- Havnene bør komme ud af kommunernes favntag. De bør drives som virksomheder, nøjagtig som det sker hos staten med lufthavnene, siger Flemming Damgaard Larsen, formand for Folketingets Trafikudvalg.
Det synspunkt er næstformanden i Folketingets Trafikudvalg, Henriette Kjær, ikke enig i.
- Hvis havnen i Fredericia havde været i privateje, er jeg ikke så sikker på, at udfaldet ville have været en andet. Kommunen har truffet den beslutning, der giver den bedste økonomi. Og det vil en privat virksomhed også gøre. Når valget står mellem attraktive boliger med havudsigt eller udlejning af arealet til et skibsværft, giver boligerne formentlig den bedste økonomi.
Blot otte ud af de knapt 75 danske havne drives i dag som aktieselskaber.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.