dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Velfærd truet af mangel på ledige hænder

Kommuner-nes største problem er ikke økonomi, men mangel på ledige hænder i fremtiden, mener KL-formand Erik Fabrin
3. OKT 2006 13.41
- Kommunerne står midt i den vanskeligste budgetlægning i årtier. Vi har en udligningsreform, der omfordeler stærkt mellem kommunerne. Vi har en opgavereform, der udlægger opgaver for 23 mia. kroner til kommunerne, svarende til en vækst i omsætningen på mindst 15 procent på landsplan. Og en række kommuner skal lægges sammen og harmonisere forskellige niveauer for service, siger KL's formand, borgmester Erik Fabrin i en kommentar til statsministerens åbningstale.

- Alt dette lægger sig oven i den stramme økonomiske aftale, som i overensstemmelse med regeringens økonomiske politik fører til, at den samlede vækst i de offentlige budgetter ikke må overstige 0,5 procent.
- Men de aktuelle udfordringer er for intet at regne i forhold til den kæmpe opgave, det bliver at sikre de nødvendige hænder til at levere service til borgerne, når de store årgange går på pension, og der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.
- Det er positivt, at statsministeren tillægger opgaven med at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft i fremtiden så stor betydning. For det er den afgørende udfordring for vores velfærdssamfund, siger Erik Fabrin.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/velfaerd-truet-af-mangel-paa-ledige-haender

GDPR