dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA: :
- Venstres afbureaukratisering bliver Klondyke

Venstre har i valgkampen spillet ud med en afbureaukratiseringsplan, og FOA har længe efterlyst et opgør med de kraftigt stigende dokumentationskrav i det offentlige. Men Venstres vej vil være farlig
29. OKT 2007 18.31
- Det skal være mere end velkomment, hvis regeringen agter at gøre noget reelt ved papirarbejdet og de dokumentationskrav, der har sneget sig ind mange steder i den offentlige sektor. Der bruges i dag alt for meget tid på administration og papir - og tiden går fra blandt andet pasning, pleje og omsorg over for de ældre, de syge og børnene, siger forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

- Når statsministeren siger, at han vil udfordre Systemdanmark, så tager vi som offentligt ansatte gerne imod udfordringen. Men jeg er noget rystet over, at statsministeren også agter at udfordre den helt fundamentale forudsætning på arbejdsmarkedet - nemlig den danske model og de kollektive overenskomster.

- I forvejen er der i det offentlige aftalt en række fleksibilitets-hensyn i overenskomsterne. Der er for år tilbage indført lokal aftale-indgåelse, som erstatter de centralt aftalte rammer, når det for eksempel drejer sig om arbejdstid. Og der er i dag mulighed for - hvis parterne er enige - at indgå virksomhedsoverenskomster, der erstatter de centrale bestemmelser. Det er ikke muligheden for fleksibilitet, der mangler. Det er snarere evnen til at bruge fleksibiliteten hos de offentlige arbejdsgivere,der ikke er til stede.

- Når statsministeren nu vil åbne muligheden for at blive fritaget for overenskomst, så vil det undergrave rettighederne for de enkelte. Det risikerer at føre til Klondyke-lignende forhold, som slet ikke er en velfærdsstat værdig. FOA melder klart pas til sådanne tanker. Og jeg forstår ikke helt meningen med, at regeringen midt i en valgkamp begynder at udfordre de offentligt ansatte. Vi gik faktisk og troede, at valget blandt andet handlede om bedre forhold for de offentligt ansatte, siger Dennis Kristensen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/venstres-afbureaukratisering-bliver-klondyke

GDPR