DEBAT: De ti sjællandske kommuner efterlyser politisk ansvar i sag om trafikmilliarder. De har foretræde i dag på Christiansborg, hvor flertallet af trafikpolitikere går ind for nybygningsløsningen
Af Poul Lindor Nielsen, Michael Ziegler og Nick Hörup
Tirsdag har ti kommuner fælles foretræde for Trafikudvalget. Her vil vi påpege det uheldige i, at Trafikstyrelsen afviser så godt som alle indsigelser og anbefalinger i sagen om valg af løsning til forbedring af banen mellem København og Ringsted. Vi vil også påpege, at Trafikstyrelsen hiver økonomien ud af de endelige miljøredegørelser, som kommer til efteråret. Det fremgår af Trafikstyrelsens høringsnotat. De ti kommuners opfordring til Trafikudvalget er: Stil krav til de endelige miljøredegørelser. Forudsætningen for at kunne tage et politisk ansvar, når der politisk skal vælges løsning, er et sagligt og oplyst grundlag. Det er nu, der skal handles.
De løsninger, der skal vælges imellem til forbedring af banen mellem København-Ringsted, har været i høring. Det er nybygningsløsningen prisfastsat til 10 mia. kr. og 5. sporsløsningen med en pris på 4. mia. kr. Der er kommet næsten 300 høringssvar fra myndigheder, virksomheder, foreninger, kommuner og borgere. Trafikstyrelsens afviser så godt som alle indsigelserne. Men det sker ikke på et sagligt grundlag. Det sker alene af hensyn til økonomien.
Uklar økonomi
Umiddelbart kan det virke arrogant sådan uden videre at afvise næsten alle indsigelserne, som om de er ubegrundede og useriøse. Problemet er, at der i trafikaftalen fra i januar i år er afsat 10 mia. kr. Skal nybygningsløsningen holdes inden for de 10 mia. kr., bliver det en skrabet løsning uden økonomi til at afværge selv de værste virkninger på bymiljøer og tabet af natur- og kulturværdier. Det kan ingen være interesseret i – heller ikke Trafikudvalget.
Udformes de endelige miljøredegørelser som der er lagt op til i høringsnotatet med afvisningen af indsigelser, anbefalinger og uden økonomi, står politikere og offentlighed med et usagligt grundlag, der ikke lever op til formålet med at gennemføre VVM-undersøgelser. I den konkrete sag er der brugt 230 mio. kr. på VVM-undersøgelser. Der skal fremlægges alternative løsninger, der skal afværge påvirkningerne på bymiljøer og formindske tabet af natur- og kulturværdier. Prisen på de alternative løsninger skal også med. Det er ikke nok at vælge en skrabet model med en skrabet økonomi. En skrabet løsning er ingen løsning. Derudover skal en helt ny kombifragtterminal ved Køge og udvidelsen af Københavns Hovedbanegård også regnes med. Anlæg til 2-5 mia. kr.
Stil krav til de endelige miljøredegørelser
De ti kommuner har sat sig grundigt ind i sagen og har peget på en række faglige svagheder i materialet. Kommunerne er i deres høringssvar til Trafikstyrelsen kommet med konstruktive forslag til, hvordan disse faglige svagheder kan udbedres. I en sag, hvor der kan stilles så sagligt velbegrundede spørgsmål til værdien af en ekstra udgift på adskillige milliarder, må der ikke herske tvivl om kvaliteten af grundlaget for valg af løsning, når der skal tages et politisk ansvar.
Vi får at vide, at vi skal opgive 5. sporet. Men for os drejer det sig om saglighed. Vores og andres konstruktive forslag til, hvordan vi kan få et oplyst grundlag, vil ikke blive fulgt i første omgang. Det er vores klare forventning, at Trafikudvalget vil lytte til opfordring: Stil krav til de endelige miljøredegørelser. Det er svært at se, hvordan det kan være i Trafikudvalgets interesse at stå med endelige miljøredegørelser, der stor set ikke er til nogen nytte som grundlag for valg af løsning. Når der skal tages et politisk ansvar for en så dyr løsning, der samtidig har så voldsomme konsekvenser, må der ikke herske tvivl. Det er et rimeligt kvalitetskrav til en politisk beslutning.
Mangler svar på behov og kapacitet
De ti kommuner, der sammen foretrækker 5. sporet, vil også fortælle Trafikudvalget, at det ingen steder er beskrevet, hvor stort det fremtidige behov for passager- og godskapacitet er mellem København-Ringsted. Det er heller ikke beskrevet, hvor stor passager- og godskapaciteten er på de to løsninger. Det er derfor umuligt at vide noget om, hvilken løsning der giver mest for pengene i forholdet til behovet for kapacitet.
Et flertal af trafikpolitikerne på Christiansborg har meldt klart ud: De vil have nybygningen. Vi kan godt forstå, at de nu helst vil holde hænderne for øjnene, undgå at snakke realiteter og så håbe, at valget af løsning kan glide igennem uden for meget opmærksomhed på økonomi, kapacitet, bymiljøer, tabet af natur- og kulturværdier. Vi siger: Lad os få en redelig og saglig beskrivelse med økonomi af de to løsninger frem i offentlighedens lys, så alle kan se, hvad det er, vi får for nybygningens ekstra milliarder. Det skaber politisk troværdighed. Ellers vil man stå tilbage og tænke: Hvorfor må vi ikke få de helt centrale nøgletal?”
Borgmestrene Poul Lindor Nielsen, Roskilde, Michael Ziegler, Høje-Taastrup og Nick Hörup, Solrød, på vegne af kommunerne Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Roskilde, Odsherred, Solrød og Vallensbæk, der samarbejder for en 5. sporsløsning
Tirsdag har ti kommuner fælles foretræde for Trafikudvalget. Her vil vi påpege det uheldige i, at Trafikstyrelsen afviser så godt som alle indsigelser og anbefalinger i sagen om valg af løsning til forbedring af banen mellem København og Ringsted. Vi vil også påpege, at Trafikstyrelsen hiver økonomien ud af de endelige miljøredegørelser, som kommer til efteråret. Det fremgår af Trafikstyrelsens høringsnotat. De ti kommuners opfordring til Trafikudvalget er: Stil krav til de endelige miljøredegørelser. Forudsætningen for at kunne tage et politisk ansvar, når der politisk skal vælges løsning, er et sagligt og oplyst grundlag. Det er nu, der skal handles.
De løsninger, der skal vælges imellem til forbedring af banen mellem København-Ringsted, har været i høring. Det er nybygningsløsningen prisfastsat til 10 mia. kr. og 5. sporsløsningen med en pris på 4. mia. kr. Der er kommet næsten 300 høringssvar fra myndigheder, virksomheder, foreninger, kommuner og borgere. Trafikstyrelsens afviser så godt som alle indsigelserne. Men det sker ikke på et sagligt grundlag. Det sker alene af hensyn til økonomien.
Uklar økonomi
Umiddelbart kan det virke arrogant sådan uden videre at afvise næsten alle indsigelserne, som om de er ubegrundede og useriøse. Problemet er, at der i trafikaftalen fra i januar i år er afsat 10 mia. kr. Skal nybygningsløsningen holdes inden for de 10 mia. kr., bliver det en skrabet løsning uden økonomi til at afværge selv de værste virkninger på bymiljøer og tabet af natur- og kulturværdier. Det kan ingen være interesseret i – heller ikke Trafikudvalget.
Udformes de endelige miljøredegørelser som der er lagt op til i høringsnotatet med afvisningen af indsigelser, anbefalinger og uden økonomi, står politikere og offentlighed med et usagligt grundlag, der ikke lever op til formålet med at gennemføre VVM-undersøgelser. I den konkrete sag er der brugt 230 mio. kr. på VVM-undersøgelser. Der skal fremlægges alternative løsninger, der skal afværge påvirkningerne på bymiljøer og formindske tabet af natur- og kulturværdier. Prisen på de alternative løsninger skal også med. Det er ikke nok at vælge en skrabet model med en skrabet økonomi. En skrabet løsning er ingen løsning. Derudover skal en helt ny kombifragtterminal ved Køge og udvidelsen af Københavns Hovedbanegård også regnes med. Anlæg til 2-5 mia. kr.
Stil krav til de endelige miljøredegørelser
De ti kommuner har sat sig grundigt ind i sagen og har peget på en række faglige svagheder i materialet. Kommunerne er i deres høringssvar til Trafikstyrelsen kommet med konstruktive forslag til, hvordan disse faglige svagheder kan udbedres. I en sag, hvor der kan stilles så sagligt velbegrundede spørgsmål til værdien af en ekstra udgift på adskillige milliarder, må der ikke herske tvivl om kvaliteten af grundlaget for valg af løsning, når der skal tages et politisk ansvar.
Vi får at vide, at vi skal opgive 5. sporet. Men for os drejer det sig om saglighed. Vores og andres konstruktive forslag til, hvordan vi kan få et oplyst grundlag, vil ikke blive fulgt i første omgang. Det er vores klare forventning, at Trafikudvalget vil lytte til opfordring: Stil krav til de endelige miljøredegørelser. Det er svært at se, hvordan det kan være i Trafikudvalgets interesse at stå med endelige miljøredegørelser, der stor set ikke er til nogen nytte som grundlag for valg af løsning. Når der skal tages et politisk ansvar for en så dyr løsning, der samtidig har så voldsomme konsekvenser, må der ikke herske tvivl. Det er et rimeligt kvalitetskrav til en politisk beslutning.
Mangler svar på behov og kapacitet
De ti kommuner, der sammen foretrækker 5. sporet, vil også fortælle Trafikudvalget, at det ingen steder er beskrevet, hvor stort det fremtidige behov for passager- og godskapacitet er mellem København-Ringsted. Det er heller ikke beskrevet, hvor stor passager- og godskapaciteten er på de to løsninger. Det er derfor umuligt at vide noget om, hvilken løsning der giver mest for pengene i forholdet til behovet for kapacitet.
Et flertal af trafikpolitikerne på Christiansborg har meldt klart ud: De vil have nybygningen. Vi kan godt forstå, at de nu helst vil holde hænderne for øjnene, undgå at snakke realiteter og så håbe, at valget af løsning kan glide igennem uden for meget opmærksomhed på økonomi, kapacitet, bymiljøer, tabet af natur- og kulturværdier. Vi siger: Lad os få en redelig og saglig beskrivelse med økonomi af de to løsninger frem i offentlighedens lys, så alle kan se, hvad det er, vi får for nybygningens ekstra milliarder. Det skaber politisk troværdighed. Ellers vil man stå tilbage og tænke: Hvorfor må vi ikke få de helt centrale nøgletal?”
Borgmestrene Poul Lindor Nielsen, Roskilde, Michael Ziegler, Høje-Taastrup og Nick Hörup, Solrød, på vegne af kommunerne Greve, Høje Taastrup, Ishøj, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Roskilde, Odsherred, Solrød og Vallensbæk, der samarbejder for en 5. sporsløsning
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
