- Nybygningsløsningen hænger rigtig godt sammen med den kommende Femern-bro. Til sammen vil det understøtte en stærk udviklingskorridor fra Hamborg til Øresund til gavn for hele Nordeuropa, siger talskvinden for de ti kommuner i 9+samarbejdet, Køges borgmester Marie Stærke.
Hun forventer, at regeringen allerede i oktober, i den kommende trafikinvesteringsplan, peger på nybygningsløsningen.
- Det giver ingen mening først at investere mange milliarder kroner i jernbanen på Sydsjælland, for derefter at vælge en discountløsning resten af vejen til København, siger Marie Stærke med henvisning til, at den såkaldte ”5. sporsløsning” (dvs. en udbygning af jernbanen mellem Roskilde og København) ikke vil give tilstrækkeligt med togkapacitet på sporene.
- Hvis der derimod bygges en helt ny jernbane fra Ringsted over Køge ind mod København, kan der køre fire gange så mange tog som i dag. Vi kan også flytte meget mere gods over på jernbanen - til fordel for miljøet, siger Marie Stærke.
9+ samarbejdet består af Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge kommuner, som til sammen har en halv million indbyggere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.