VIBORG: En opblusning i coronasmitte resulterede i, at Viborg Kommune i januar måtte udskyde arbejdet med velfærdsaftalen. Kommunen skal sættes fri fra al lovgivning på ældreområdet, og de første visioner og pejlemærker var allerede klar. Corona begrænsede mulighederne for at inddrage de ældre, pårørende, medarbejdere osv. Men arbejdet med planerne for det nye frikommuneforsøg er ikke sat i stå.
Kommunen er stadig i gang med forarbejdet til frihedsforsøget. De politiske forslag til rammerne for frihedsforsøget forventes at være klar til vedtagelse i august. Samtidig begynder arbejdet med at inddrage områdets forskellige parter, hvor 150-200 borgere skal interviewes, og rundt i kommunen skal der afholdes ældretopmøder, der skal finde frem til drømmescenariet for det gode ældreliv.
- Det er helt vildt vigtigt, at det ikke bliver topstyret, men at det kommer nedefra, siger Mette Andreassen, der er direktør for Social, Sundhed og Omsorg med henvisning til, at der ønskes så få regler som muligt, så de enkelte steder selv kan bestemme insatserne.
Da Ældre- og Aktivitetsudvalget i januar udarbejdede pejlemærkerne for frisættelsen, var det med fokus på de ældres selvbestemmelse. De ældre er "eksperter i eget liv", indsatser skal skræddersyes, og samarbejdet med pårørende skal styrkes. Derudover skal der samarbejdes med Langeland og Middelfart, der også er sat fri på ældreområdet.
Samarbejdet skal sikre deling af viden og erfaring og dialog om det fælles arbejde, de vil udføre på hver deres måde. Til det siger Mette Andreassen, at "Vi skal ikke lave det samme, men skal selvfølgelig lade os inspirere af hinanden".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.