
VORDINGBORG: John Pawlik, byrådsmedlem i Vordingborg og nu tidligere medlem af Nye Borgerlige, bliver i dag beskyldt for grænseoverskridende adfærd.
Det sker i Radio Louds morgenprogram Reporterne, som mandag har bragt et interview med Marie Hansen, der repræsenterer Dansk Folkeparti i Vordingborg Byråd.
Marie Hansen fortæller, at John Pawlik i forbindelse med byrådsarbejde har nevet hende i brysterne, slået hende i bagdelen og i byrådssalen blandt andet kaldt hende for "store, fede, dumme kælling".
Ifølge Marie Hansen har John Pawliks adfærd været "enormt grænseoverskridende, både fysisk og psykisk nedværdigende".
Ved seneste kommunalvalg repræsenterede John Pawlik og Marie Hansen Dansk Folkeparti i byrådet. Ifølge hende foregik chikanen fra de to blev valgt ind og i hvert fald halvandet år frem.
John Pawlik meldte sig ud af Dansk Folkeparti i foråret 2020, men beholdt sin plads i byrådet, som repræsentant for Nye Borgerlige.
Ekskluderet
Fredag eftermiddag valgte Nye Borgerliges forretningsudvalg at ekskludere ham med øjeblikkelig virkning.
Det skete efter, at Radio Loud interviewede John Pawlik i forbindelse med sagen om Marie Hansen, hvor han i løbet af interviewet truede Louds journalist.
"Det er ikke en acceptabel adfærd. Nye Borgerlige tager kraftig afstand fra vold og trusler om vold i alle sammenhænge," skrev Nye Borgerliges pressechef, Lars Kaaber, i en mail til radiostationen.
John Pawlik indrømmer overfor Loud, at han har haft en grov tone overfor Marie Hansen, men ønsker derudover ikke at kommentere historien.
Såfremt John Pawlik får personlige stemmer nok til at blive valgt ind ved kommunalvalget 16. november, fortsætter han foreløbig som løsgænger. Hvis ikke han vælges ind, går stemmerne til Nye Borgerlige.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.