ODENSE: Plejehjemmet Svovlhatten i Odense Kommune får sammen med fire andre bosteder i Odense Kommune del i 15,9 millioner kroner afsat de kommende år til at sikre ventilation, så medarbejderne beskyttes mod passiv rygning. Svovlhatten fik i marts i år et påbud fra Arbejdstilsynet på tre af sine afdelinger, da tilsynet kunne konstatere, at medarbejdere var udsat for passiv rygning. Det skriver Fyens Stiftstidende.
En stor del af beboerne ryger, og det generer de ansatte, som udsættes for passiv røg, hvor flere havde gener i form af hovedpine, svien i øjnene, tør hals og mund, fremgår det af den efterfølgende tilsynsrapport. Der var allerede inden tilsynet igangsat forskellige forebyggende foranstaltninger, men de ansatte oplevede ikke den store effekt.
Svovlhatten har blandt andet fået nye såkaldte Siku-ventiler i lejlighederne, der udskifter luften. Ventilerne kan tændes via en iPad, så de ansatte kan starte dem op en tid inden, de skal på arbejde i lejlighederne med rygning. Der er også luftrensere i ryger-lejlighederne, og man opfordrer i højere grad beboerne til at gå udenfor og ryge, især om sommeren kan det godt lade sig gøre.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.