AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

15 gange er bilister kørt ud på ny letbanes skinner

Hovedstadens Letbane arbejder på løsninger efter 15 hændelser, hvor bilister er endt ude på letbanens skinner.
15. JAN 2026 8.40

Hovedstadens Letbane åbnede 26. oktober 2025. Siden da har der været 15 hændelser, hvor bilister er endt ude på letbanens skinner. Det oplyser Hovedstadens Letbane til TV 2 Kosmopol.

- Det er klart, at når vi har 15 hændelser, så skal vi jo på, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Frank Pedersen, der er driftsleder ved Hovedstadens Letbane, til TV 2 Kosmopol.

Onsdag skete det to gange. Onsdag morgen hvor en bil kørte forkert og endte ude i letbanens spor ved Glostrup Hospital. Og senest onsdag aften, hvor en bilist kørte ud på skinnerne i Ishøj.

Derfor erkender Frank Pedersen, at Hovedstadens Letbane har et arbejde foran sig med at styrke sikkerheden ved Hovedstadens Letbanes stationer og spor.

- Vi bliver inspireret både fra løsninger i indland og udland, og vi er i gang med at vurdere, hvad vi kan sætte ind, siger han og tilføjer:

- Det kan være flere skilte og belysning på skiltene.

Det er ikke alle 15 gange, hvor biler er endt på letbanens skinner, at det har medført driftsændringer. TV 2 Kosmopol har registreret hvert fald fire gange, hvor biler er kørt fast i granitskærverne på sporene, som har medført driftsændringer for letbanen.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/15-gange-er-bilister-koert-ud-paa-ny-letbanes-skinner

GDPR