Konsulenter fra det statslige selskab Energinet skal besøge 550 lodsejere, hovedparten af dem landmænd, som kan blive berørt af gasrørledningen Baltic Pipe. Det store projekt skal fra 2022 transportere norsk naturgas fra Nordsøen gennem Danmark og Østersøen til Polen.
Allerede i denne måned begynder Energinet, som er ansvarlig for transmission af el og gas, at kontakte de første lodsejere for at få besøgsaftaler i kalenderen.
Det drejer sig om cirka 190 jyske, 225 fynske og omkring 180 sjællandske lodsejere. Besøgene ventes afsluttet i november, oplyser Ole Daugaard Buhl, afdelingsleder i Energinets afdeling Arealer og Rettigheder.
- Efter den første offentlighedsfase i december og januar er vi kommet tættere på den linjeføring, vi vil foreslå. Den går vi nu ud og 'trykprøver' hos de enkelte lodsejere med henblik på at få deres saglige forslag til ændringer, siger Ole Daugaard Buhl.
Energinet har i foråret holdt møder med repræsentanter for 12 landboforeninger på tværs af landet for at drøfte de områder, hvor landmænd kan blive påvirket af gasledningen.
- Landbruget har lagt stor vægt på, at Energinet tager individuel kontakt med lodsejere, som er berørt af den foreløbige linjeføring, så alle relevante forhold kommer på bordet, siger Ole Daugaard Buhl.
Regelret ekspropriation
Der har floreret den misforståelse i debatten, at den enkelte landmand selv skulle forhandle med Energinet om en passende erstatning for tab af høst eller brugsret, når der graves store gasrør ned på grunden.
Men det er ikke tilfældet, når det gælder gasledninger. Her bliver der tale om regelret ekspropriation. Det er efter loven kun ved elledninger, at der forhandles med den enkelte lodsejer om erstatning - som for eksempel ved det kommende store højspændingsprojekt fra Holstebro til Tønder.
Og landbruget er i øvrigt indstillet på et fordrageligt forhold til Energinet under processen, understreger Hans Damgaard, formand for Kolding Herreds Landbrugsforening og med i en fælles styregruppe for 10 landboforeninger, der følger gasprojektet.
- Efter to meget konstruktive møder med Energinet er det min opfattelse, at de vil gøre alt for, at der bliver så få gener som muligt. Jo før man inddrager lodsejeren, jo bedre, når der nu skal graves et kæmpekrater i jorden, siger Hans Damgaard.
Så lidt bøvl som muligt
Lodsejeren kan ofte bidrage med ting, der ikke nødvendigvis kan ses på et kort, understreger landboforeningerne.
- Det kan være nogle dræn, der ikke er aftegnet, en vandledning, der er gravet ned engang, eller noget fjernvarme, der ikke er registreret. Ingen har interesse i, at det bliver mere bøvlet ned nødvendigt, siger Hans Damgaard.
Landmændene er heller ikke interesseret i erstatning for 'strukturskader', det vil sige nedsat udbytte i følgende år, fordi der er rodet rundt med jorden.
- For vi ønsker helt at undgå, at der opstår strukturskader, siger landboformanden.
Der indkom næsten 200 høringssvar i første offentlighedsrunde.
Hele Baltic Pipe-projektet afventer stadig endelig godkendelse på regeringsniveau i Danmark og Polen.
- Gasrørledningen Baltic Pipe skal transportere naturgas fra norske felter i Nordsøen til Danmark og Polen. Linjeføringen går via Jylland, Fyn, Sjælland og derefter Østersøen til Polen.
- Ruten skal gå gennem 13 kommuner.
- Et af udeståenderne er placeringen af en stor kompressorstation, som skal kunne pumpe gassen til Polen. Energinet foreslår Næstved Kommune.
- Efter første høring om linjeføringen fremlægger Energinet primo 2019 et revideret ruteforslag.
- Herefter følger en høringsperiode på otte uger. Arbejdet går i gang i 2020 og ventes afsluttet i 2022.
- Den samlede pris anslås til 12-16 milliarder kroner. Polen betaler halvdelen og skal desuden betale afgift for at bruge de danske rør.
- EU yder også tilskud til projektet, der sænker Europas afhængighed af russisk gas.
- Udenrigsministeriet forhandler med Polen om grænsedragning i et omstridt havområde mellem de to lande i Østersøen. Det får betydning for Baltic Pipes linjeføring.
Kilder: Det statslige transmissionsselskab Energinet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
