dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Arbejdet med at revitalisere og skærpe formidlingen af De fem Halder ved Viborg er nu gennemført.

800 år gamle voldsteder fik et brush-up

Nyt liv til kulturlandskabet De fem Halder ved Viborg.
28. AUG 2022 11.02

VIBORG: Et stort formidlings- og renoveringsprojekt i kulturlandskabet De fem Halder ved Viborg er nu gennemført og klar til indvielse. Det omfattende arbejde i landskabet har stået på gennem knap seks år, hvor ikke mindst A.P. Møller Fonden har været med til at sikre bevarelsen og formidlingen af et af Danmarks mest betydningsfulde kulturlandskaber med ruiner og spor, der tilsammen fortæller 800 års danmarkshistorie.
 
Partnerskabet bag projektet består af Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Foreningen De fem Halder og Viborg Kommune. 
 
- Nu er der endelig kommet en samlet formidling af De fem Halder, der byder på noget af Danmarks mest spændende kulturlandskab med voldsteder og borgruiner. Det er en helt central opgave for Naturstyrelsen at understøtte mulighederne for oplevelser i vores fælles natur. Donationen har været med til at sikre, at der i området netop vil være god tilgængelighed og et væld af tilbud for alle aldersklasser og forskellige interesser samtidig med, at der bliver taget hensyn til områdets naturværdier, siger direktør Peter Ilsøe fra Naturstyrelsen.
 
- Det færdige projekt viser på fornemste vis, hvordan det er muligt både at restaurere og styrke forståelsen af vores kulturarv. Både formidlingen af de enkelte voldsteder og herregårdsanlæg samt hele kulturlandskabets udvikling op gennem 800 år. Voldsteder og ruiner er blevet istandsat, så fortidsminderne kan bevares for eftertiden, og arkæologiske undersøgelser har samtidig givet os mange nye oplysninger om kulturhistorien. De har bl.a. vist, at Niels Bugges voldsted fra 1347-48 ligger under det nuværende Ny Hald, der blev bygget af biskop Jørgen Friis i år 1528. Så De Fem Halder er faktisk blevet til seks, siger direktør Jesper Hermansen, Slots- og Kulturstyrelsen.

Prøv DK Nyt i 14 dage

Uforpligtende

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/800-aar-gamle-voldsteder-fik-et-brush-up

GDPR