dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

800 nye uddannelsespladser fordelt

Professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelser er blandt dem, der får plads til flere engelsksprogede studerende.
1. SEP 2025 14.32

VIA University College får 175 og Fredericia Maskinmesterskole 30 af 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser, som nu er fordelt ud over landet - bortset fra i København og Aarhus.

De 800 pladser, som oprettes med virkning fra sommeren 2027, bliver til virkelighed efter en bred politisk aftale indgået i foråret om nye uddannelsespladser inden for Stem-/IT-området.

Forligspartierne bag reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er nu blevet enige om fordelingen, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hovedtanken er, at pladserne skal oprettes på Stem- og IT-uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel på de studerendes evner, og hvor en høj andel kommer i job efter studiet. 

- Det giver mulighed for at rekruttere flere dygtige internationale studerende til områder, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft. De internationale studerende bidrager med nye perspektiver, og nu får de bedre muligheder for at uddanne sig til diplomingeniører, robotteknologer og maskinmestre i hele landet, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Fordeling af de engelsksprogede uddannelsespladser:

Professionshøjskoler

  • Professionshøjskolen VIA University College 175
  • Professionshøjskolen University College Nordjylland 90
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 85
  • Professionshøjskolen Absalon 40

Erhvervsakademier

  • Zealand – Sjællands Erhvervsakademi 100
  • Erhvervsakademi SydVest 90
  • Erhvervsakademi Dania 30
  • Erhvervsakademi København 30

Universiteter

  • Aalborg Universitet 40
  • Syddansk Universitet 30
  • Aarhus Universitet 30

Maritime uddannelser

  • Fredericia Maskinmesterskole 30
  • Teknika – Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering 30 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/800-nye-uddannelsespladser-fordelt

GDPR