
AALBORG: Aalborg Kommune opfordrer borgere til at arbejde hjemme onsdag - eller tage en fridag, hvis det er muligt. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Det skyldes de store mængder sne og snestorm, som efter alt at dømme vil ramme Jylland fra onsdag til torsdag. Det ser ud til, at der kan komme mellem 30 til 40 centimeter sne flere steder i kommunen med meget kraftig vind og dermed risiko for snefygning.
- Hvis det er nødvendigt at tage bilen, er det en god idé at pakke varmt tøj og fodtøj, tæpper, skovl, varmt at drikke og en opladet telefon, står der videre i pressemeddelelsen.
Kommunen har "forsaltet" veje og stier, så den første nedfaldne sne kan opløses og ikke hænger fast i belægningen.
- Herudover har vi monteret sneplove på vores maskiner, siger afdelingsleder i Byer og Natur Niels Sloth Christiansen i pressemeddelelsen.
Kommunen starter med snerydning af veje med serviceklasserne 1, 2 og 3 samt stier af serviceklasse 1. Rydning af stier af serviceklasse 2 igangsættes senere natten til onsdag og derefter bliver det veje i serviceklasse 4, som bliver ryddet. Stier i det åbne land bliver ikke sneryddet.
Aalborg Kommune kan i alt sende 152 køretøjer ud for at rydde sne. Herudover har kommunen mulighed for at benytte en række specialkøretøjer, gummigeder, traktorer og rendegravere, hvis vejret bliver ekstremt.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.