dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aalborg målretter gadekulturen

Et Streetmekka - et gadeidrætshus - skal gøre gadekulturens aktiviteter og oplevelser mere tilgængelige for børn og unge i Aalborg
16. JUN 2016 12.16

AALBORG: Danmark har i forvejen en fremstående placering på verdenskortet over faciliteter til gadeidræt. Det skriver Lokale og Anlægsfonden, der har medvirket i udviklingen og finansieringen af mange af de danske gadeidrætsfaciliteter – og snart kommer der med hjælp fra Lokale og Anlægsfonden en ny prik på det landkort.

Fonden har netop bevilget 2 mio. kr. til projektet, der vil blive det første hus i Aalborg, der er målrettet gadekulturens aktiviteter.

Streetmekka bliver også et samlingssted for beboere og foreninger i forbindelse med udviklingen af Eternitten som ny bydel. Streetmekka bliver også  et eksempel på, hvordan en idrætsfacilitet på den måde være med til at skabe nye fællesskaber i en ny bydel.

At det skal foregå i en nedlagt industribygning kan være til inspiration for andre kommuner og bygherrer, da den slags findes mange steder i byområder, der skal udvikles til nye formål.

Gadeidrætshuset vil rumme muligheder for at dyrke fx streetbasket, gadefodbold, streetdance, parkour, streetworkout, bouldering (klatring på små vægge), calisthenics og slackline. Dertil kommer muligheder for at dyrke den kunstneriske side af gadekulturen, der handler om at skabe bl.a. musik, video, graffiti og skulpturer.

Arkitekturen i den omdannede industribygning vil også tage særlige hensyn til behovet for gode sociale opholdsmuligheder og de krav, som piger og kvinder stiller til idrætsfaciliteter og kulturhuse. Derfor kommer der opholdsmuligheder i både de store åbne rum og i mindre og mere private nicher og et stort fokus på attraktive forhold i rum til blødere bevægelsesaktiviteter som dans og yoga.

I alt koster Streetmekka i Aalborg 24.409.091 mio. kr. at etablere. Aalborg Kommune har bevilget 5 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 2 mio. kr. Resten af beløbet finansieres af parterne i etableringen af Streetmekka i Aalborg: Realdania, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Nordea-fonden. Beløbene er ink. fondsafgift. Udover midler til etablering finansierer Realdania, TrygFonden og Det Obelske Familiefond arkitektkonkurrence og projektsekretariat.

Udover etablering finansierer Realdania, TrygFonden og Det Obelske Familiefond arkitektkonkurrence og projektsekretariat.

GAME Streetmekka Aalborg er finansieret af Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, TrygFonden, Nordea-fonden, Det Obelske Familiefond og Aalborg Kommune. GAME skal stå for drift af huset.

  • Aalborg GAME Streetmekka
  • Lokale- og Anlægsfonden: 2.000.000 kr.
  • Aalborg Kommune: 5.000.000 kr.
  • Den Obelske Familiefond: 3.500.00 mio. kr
  • Realdania og TrygFonden: 10.909.091 kr.
  • Nordea-fonden: 3.000.000 kr.
  • I alt: 24.409.091 kr.

Udover midler til etablering finansierer Realdania, TrygFonden og Det Obelske Familiefond arkitektkonkurrence og projektsekretariat.

Viborg Kommune er gået ind i samme projekt og et GAME Streetmekka Viborg forventes at stå klar samtidig med gadeidrætshuset i Aalborg.

 

 

 

Åbning:

I starten af 2017 starter byggeriet og i starten af 2018 står GAME Streetmekka Aalborg færdig og klar til at blive indtaget af de lokale unge.

 

Drift:

GAME skal drive huset. Organisationen har 14 års erfaring med at drive gadeidræt og gadekultur i udsatte boligområder i hele landet. Siden 2010 har GAME drevet GAME Streetmekka København og siden 2016 GAME Streetmekka Esbjerg.

 

Succes med at tiltrække børn og unge

I GAME Streetmekka København er det lykkes at tiltrække børn og unge, der generelt er karakteriseret ved en lav idrætsdeltagelse. Næsten halvdelen af GAME Streetmekka KBHs medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk, de fleste er mellem 11 og 25 år og scorer lavere på livstilfredshed end landsgennemsnittet. En undersøgelsen foretaget blandt 209 af GAME Streetmekkas KBHs 4.228 brugere giver indikationer på positive effekter ved gadeidræt. 77 procent af de adspurgte oplever, at de bliver en del af større fællesskab og 64 procent får kompetencer med fra gadeidrætten, som de kan bruge i andre dele af livet, samtidig med at de oftere dyrker sport end gennemsnittet.

 

GAME Streetmekka Esbjerg:

GAME, Esbjerg kommune, Realdania, TrygFonden og Nordea-fonden slog 6. januar portene op til GAME Streetmekka Esbjerg i byens gamle DSB remise.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aalborg-maalretter-gadekulturen

GDPR