
THISTED: Onsdag aften 6. august slås dørene op for Naturlandsbyen i Doverodde i det sydlige Thy. Landsbyen er et nyt samlingspunkt for natur, frivillighed og lokale oplevelser ved Limfjorden. Kultur og landskab mødes i en levende landsby, som skal rumme børn, unge og voksnes møde med friluftslivet.
- Naturlandsbyen er et stærkt eksempel på, hvordan frivillige og foreninger sammen med kommunale kræfter kan skabe et sted, hvor fællesskab og natur går hånd i hånd. Det er fællesskab i praksis – midt i den smukke natur i Thy, siger Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester i Thisted.
Ud over de ovenstående kræfter har Nordea-fonden støttet opførelsen af Naturlandsbyen med 55,55 mio. kr.
- Med Naturlandsbyen får vi et helt fantastisk mødested i Doverodde, hvor vi på tværs af generationer kan samles om friluftsliv, natur og kultur. I de smukke naturnære omgivelser bliver der plads til alle foreninger, borgere og besøgende fra hele landet. Det tror vi på er med til at skabe flere gode liv, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.
Thisted Kommune og lokale aktører ønsker med Naturlandsbyen at gøre friluftslivet mere tilgængeligt, sanseligt og vedkommende for alle. I forvejen er Thy det sted i Danmark med den største andel af beskyttet natur, og kommunen ligger i top ti på Friluftsrådets liste over landets bedste friluftskommuner.
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.