dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ifølge Lægemiddelstyrelsen har der i Danmark været enkelte tilbagekaldelser af medicin fra den legale kæde som autoriserede apoteker grundet risiko for forfalskning.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danske forskere finder metode til at opspore falsk medicin

Ny metode kan ifølge studie afsløre forfalsket medicin ved hjælp af lægemidlers unikke kemiske fingeraftryk.
8. AUG 2025 6.42

Ulovlige lægemidler er en stigende trussel i EU, men nu har danske forskere opdaget en metode, der kan dæmme op for problemet.

I et nyt studie fra Københavns Universitet og Stanford University i USA lyder konklusionen, at man kan skelne umiddelbart ens lægemidler fra hinanden.

Det er et nyt våben mod medicinsk forfalskning og stjålne lægemidler, som meget vel kan blive udbredt til store dele af verden. Det mener studiets sidsteforfatter, lektor Stefan Stürup, som forklarer, at man kan skelne ned til den konkrete fabrik, hvor medicinen er produceret.

- Man kan bruge det i de tilfælde, hvor det ikke er oplagt, om der er snydt eller ej. Vi kan gå meget mere ned i detaljer på en ny måde, siger han.

Studiet undersøger det godkendte lægemiddel ibuprofen. Men teknologien kan bruges til at opspore, hvor alle typer medicin stammer fra. Det skyldes, at alle lægemidler har et unikt "kemisk fingeraftryk".

- Der bliver beslaglagt meget i Københavns Lufthavn. Det kunne give mening at kigge på de ting, der kommer ind, siger Stefan Stürup.

Flere tilfælde i Danmark

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at ti procent af al medicin på verdensplan er forfalsket.

I Danmark har der været enkelte tilbagekaldelser af medicin fra den legale kæde som autoriserede apoteker grundet risiko for forfalskning. Samtidig har politikredse rundtom i landet gentagne gange advaret mod stjålet medicin.

Ifølge Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, er der på autoriserede apoteker i EU styr på medicinen. Det skyldes dels, at der er opbygget et omfattende verifikationssystem på europæisk plan.

- De illegale kanaler er til gengæld uden kontrol og udgør en fare for forbrugerne, siger han.

Forskerne bag studiet sidder med data, hvor man "tydeligt" kan se eksempler på forfalskede lægemidler. De har ikke fat på nogen danske eksempler. De er svære at finde, da der "ikke er så mange".

- De er der, men det er måske også noget, som folk har liggende hjemme i skuffen, siger Stefan Stürup.

Han uddyber, at metoden er simpel i forhold til meget andet, men den kræver det rigtige udstyr. Man skal have fat i et egnet laboratorie og et massespektrometer, der koster et par millioner kroner.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/danske-forskere-finder-metode-til-at-opspore-falsk-medicin

GDPR