
PODCAST: Ældre bliver topscorenen som emne i den kommunale valgkamp efter sommerferien. Det garanterer Roger Buch i podcasten Vi nørder valg, som for tredje gang gør midtvejsstatus på valgkampen indtil nu og kigger lidt frem mod de kommende måneder.
Ældres andel af befolkningen er de senere år vokset til over en million, og udgifterne til den voksende ældrebefolkning er ikke til at komme udenom for politikerne, der vil vælges, når der skal stemmes 16. november.
Lige efter følger forventeligt gamle travere som skoler og daginstitutioner.
Vælgerne ved det ikke
Ulrik Kjær slår fast, at partierne allerede har planer for, hvilke emner de vil slå på, og han forventer en ketchup-effekt lige efter sommerferien, fordi partierne endnu ikke for alvor har taget hul på valgkampen.
Men måske spiller det ikke den store rolle, hvilke emner partierne ønsker at bringe i spil. Kasper Møller Hansen forklarer, at undersøgelser efter tidligere kommunalvalg har afsløret, at vælgerne tilsyneladende er ligeglade:
- Når man spørger vælgerne, hvilke temaer der var de dominerende, så svarer 25-30 pct., at det har de ikke nogen anelse om. Så politikerne har en større opgave med at fortælle vælgerne, hvad der er vigtigt lokalt, siger han.
Du kan høre podcasten her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.