Den længe ventede ældrelov vil blive vedtaget i folketingssamlingen 2024-25 og skal træde i kraft fra 1. juli 2025.
Det fremgår af udspillet, som blev præsenteret af regeringen i formiddag på et plejehjem i Kolding.
Allerede fra 1. januar 2025 er det dog planen, at kommuner skal have mulighed for at omlægge deres plejehjem til den nye type frisatte plejehjem, såkaldte lokalplejehjem.
Regeringen vil samtidig afsætte 1. mia. kr. ekstra om året til ældreområdet, og der bliver ikke tale om øremærkede penge, men et løft i bloktilskuddet. Beløbet indfases med 0,3 mia. kr. i år, 0,5 mia. næste år, 0,7 mia. i 2026 og derefter 1 mia. om året.
- Vi har ikke behov for at detailregulere brugen af pengene. Vi tror på, at kommunerne vil samme vej som os, så det er vi helt trygge ved, sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M).
Lang indfasning
Hun understregede samtidig, at der bliver tale om en lang indfasning af reformen.
- Der er afsat 200 mio. kr. om året fra 2024 til 2027 til implementeringsstøtte, så reformen kan gå fra glittet papir til at lykkes derude. Men det, jeg hører, er, at mange kommuner allerede er i fuld gang, sagde ældreministeren.
Ifølge udspillet vil der blive lavet et partnerskab bestående af repræsentanter for medarbejdere, ledere og de ældre selv, som i fællesskab skal følge og støte implementeringen af loven.
30 års nidkær kontrol
Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte reformen et opgør med års nidkær kontrol.
- Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set, sagde hun og kaldte reformen den første af mange reformer, som skal sikre "den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie".
Hun erkendte, at økonomien i ældreplejen på mange måder har været presset de seneste år.
- Det er rigtigt, at der er skåret ned. Det har ikke været et ønske, men mere et resultat af den situation, verden har været i med krig og inflation. Derfor har der været en hård budgetlægning, erkendte hun.
Blandt initiativerne i udspillet er:
Nyt tværkommunalt ældretilsyn. Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.
Kvalitetsløft af ældreplejen. Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.
Helhedspleje. Et princip om "helhedspleje" skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til. Statslige kvalitetsstandarder og lovkrav om værdighedspolitikker i kommunerne skal fjernes, så der kan flyttes medarbejdere ud i ældreplejen.
Kendte ansigter i hjemmet. Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.
Udvidet frit valg. Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.
Lokalplejehjem. Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Mindre dokumentation. Der skal ikke stilles krav til medarbejdernes dokumentation af udførelse af personlig pleje og omsorg. Desuden vil regeringen med ældreloven sanere i dokumentationskrav, så tiden kan bruges til borgernær omsorg og nærvær.
Positivliste for hjælpemidler. Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.
Civilsamfundets rolle. Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.
Bedre vilkår til private leverandører. Private leverandører skal have "fair vilkår", når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.
Læs hele regeringens udspil her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
