VARDE: Bestyrelsen i Sydjyllands Storkreds for Det Konservative Folkeparti har udskudt beslutningen i forbindelse med en anke fra det ekskluderede partimedlem Kitty Gamkinn, der i november sidste år blev smidt ud af partiet, skriver JydskeVestkysten.
Udskydelsen skete på et møde tirsdag aften, hvor både formanden for Varde Vælgerforeningens bestyrelse, Rasmus Sømod og det ekskluderede medlem var til stede, sige storkredsens formand Danni Petreus.
- Her nåede man efter en grundig dialog frem til, at man dels ønsker yderligere oplysninger i sagen, dels gerne vil nå frem til en løsning, som alle kan se sig selv i. Vi mødes igen inden udgangen af januar, og helst så hurtigt som muligt, siger han til avisen.
Uenighed om vederlag
Som tidligere omtalt blev Kitty Gamkinn ekskluderet, fordi hun efter den konservative byrådsgruppes og partiafdelingens vurdering ikke fulgte partiets beslutning i forbindelse med den såkaldte vederlagssag.
I sommer vikarierede den konservative Steen Holm Iversen for borgmester Mads Sørensen (V) og modtog i den forbindelse 113.000 kr. Kommunen kunne have sparet udgiften, hvis viceborgmester Søren Laulund (S) havde vikarieret i stedet for, og efterfølgende spurgte Kitty Gamkinn ind til, om hendes partifælle kunne betale pengene tilbage.
De Konservative har henholdt sig til byrådets beslutning om, at Steen Holm Iversen var i god tro og mener, at en tilbagebetaling kun kunne komme på tale, hvis Ankestyrelsen ophæver byrådets beslutning.
Efter eksklusionen af Kitty Gamkinn meldte byrådsmedlen Heidi Bundgaard sig i december ud af De Konservative og er nu løsgænger. Det skyldtes, at hun ikke brød sig om den behandling, hendes tidligere partifælle havde fået i sagen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.