VARDE: Byrådsmedlem i Varde Heidi Bundgaard har meldt sig ud af De Konservative og er nu løsgænger. Det skyldes, at hun ikke bryder sig om den behandling, hendes tidligere partifælle Kitty Gamkinn har fået, fortæller hun til JydskeVestkysten.
Kitty Gamkinn blev i november smidt ud af den konservative byrådsgruppe, fordi hun var kritisk over for partifællen Steen Holm Iversens rolle i den såkaldte vederlagssag, hvor han fik vederlag for at vikariere som borgmester i stedet for viceborgmester Søren Laulund (S). I lørdags blev hun også ekskluderet af partiet på en ekstraordinær generalforsamling.
- Jeg kan ikke lide den behandling, hun har fået, siger Heidi Bundgaard til avisen som begrundelse for, at hun nu har meldt sig ud.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.