Alt for mange unge har rigtig ondt i livet

Den store nationale sundhedsprofil slog det allerede for nylig fast med syvtommersøm, at et bekymrende stort antal unge har det dårligt.

Stress, angst og ensomhed er et alarmerende vilkår hos alt for mange 16-24-årige, hvor hver tredje kvinde og hver femte mand kæmper med den mentale sundhed.

Nu understreger en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed yderligere, hvordan en gruppe blandt de 15-25-årige på ungdomsuddannelser både ryger, drikker og eksperimenterer med stoffer på samme tid og trives markant dårligere end andre unge.

De starter tidligt på gymnasier og erhvervsskoler både med at drikke alkohol, ryge og tage stoffer. Samtidig er denne gruppe af unge mere stressede og har flere symptomer på psykiske helbredsproblemer.

De oplever større ensomhed, dyrker mindre motion, spiser mere usundt, sover dårligere og oplever at være mindre fortrolige med deres forældre sammenlignet med andre unge på en ungdomsuddannelse.

Det viser rapporten, som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.

Helhed

Undersøgelsenen understreger, hvor vigtigt det er, at forebyggelsesindsatser målrettet unge er helhedsorienterede og ikke kun fokuserer på en enkelt risikofaktor. Der skal også være fokus på den kombination af de kendte risikofaktorer og de udfordringer, som forskellige grupper af unge oplever.

- Forebyggelse er ofte rettet mod kun rygning eller højt alkoholforbrug eller mental sundhed. Men ungdomslivet er generelt en periode karakteriseret ved ret høj risikovillighed på tværs af adfærdsfaktorer. Mange unge eksperimenterer samtidigt med forskellige typer af rusmidler, siger chefkonsulent Hanne Vibjerg i en skriftlig kommentar.

- Samtidig viser nye tal fra den nationale sundhedsprofil, at mistrivsel hos unge jo desværre er i kraftig stigning. Rapporten her bekræfter, at vi skal blive langt bedre til at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere aspekter af ungdomslivet frem for blot et eller to områder af gangen.

Ny identitet

Undersøgelsen viser igen, hvordan unge, når de skifter til et nyt miljø, let bliver påvirket af det nye miljø, de kommer ind i, og hvor de er søgende efter en ny identitet.

Det er præcis der, hvor mange unge ændrer forbrug af eksempelvis alkohol eller cigaretter, har flere andre undersøgelser påvist.

- Det kan være en god idé at planlægge forebyggelsesindsatser, som sætter ind, når den unge skifter fra et miljø til et andet, for eksempel fra grundskolen til ungdomsuddannelse. Her er det muligt at ændre på adfærd og skabe en ny god kultur, så de unge måske aldrig udvikler et problematisk forbrug, og deres mistrivsel ikke øges, siger Hanne Vibjerg.

Den nye rapport er tænkt som et opslagsværk, der henvender sig til kommunale forebyggelsesmedarbejdere og beslutningstagere, der kan bruge den i planlægningen og prioriteringen af sundhedsindsatser.

Alkoholrelateret risikoadfærd:

• 30 procent blandt drenge, 26 procent piger.
• Alle i gruppen drikker alkohol. En relativt stor andel drikker over 10 genstande på en typisk uge. Samtidig er der 55 procent blandt drenge og 40 procent piger, der drikker ofte (fem gange eller flere på en måned).
• Især blandt piger er denne gruppe karakteriseret ved at være yngre end de andre grupper. Samtidig er der flere i denne gruppe, sammenlignet med de andre grupper, der har forældre med høj uddannelse og høj indkomst, både blandt drenge og piger.

Eksperimentel risikoadfærd:

• 24 procent blandt drenge, 13 procent blandt piger.
• Mange i gruppen drikker over 10 genstande på en typisk uge og drikker ofte (fem gange eller flere på en måned).
• Samtidig findes der en stor andel, der ryger cigaretter lejlighedsvis, og mange bruger røgfri tobak og ryger hash. En relativt stor andel har også prøvet lattergas og andre former for stoffer.

Kilde: ”Risikoadfærd blandt unge, risikoadfærdsmønstre og sammenhæng med anden sundhedsadfærd, fysisk helbred, mental sundhed og sociale relationer", Sundhedsstyrelsen.

Ritzau