VIBORG: Næsten 500 borgeres personlige oplysninger er blevet tilgået uretmæssigt af fire medarbejdere på rådhuset i Viborg. Viceborgmester Mads Panny (S) er en af de forurettede, skriver han på sin Facebook.
Her understreger han, at kommunen har fundet frem til de ansvarlige, at de er blevet fyret og sagen er blevet politianmeldt.
"Hvad har ”lureren” så kunne se om mig? Hvor jeg bor, hvem jeg bor her sammen med, hvilke børn jeg har, civilstand, statsborgerskab og umyndiggørelse (ja/nej). Altså ret kedelige oplysninger, der absolut ikke er værd at miste sit job for. Jeg har et meget stabilt familieliv, hvor der ikke gemmer sig kulørte overraskelser i ovenstående spørgsmål, så generer det mig ikke voldsomt. Jeg tænker det må være værre for andre end mig," skriver han i sit opslag.
Direktør for beskæftigelse, økonomi og personale, Klaus Christiansen, vurderer ikke, at borgerne skal være nervøse for, at deres data er blevet hverken videregivet eller misbrugt.
- En fælles bekymring hos de borgere, der har kontaktet Viborg Kommune, er, om de kan være sikre på, at deres oplysninger ikke er blevet givet videre. Vi har fortsat ikke grund til at tro, at det er tilfældet, men vi mener ikke, at vi skal undersøge os selv. Hensynet til borgerne må komme først, og derfor har vi anmeldt sagen til politiet, sagde han efter afsløringen til Viborg Folkeblad.
Mine personlige oplysninger er blevet tilgået uretmæssigt… Selvom det er ubehageligt vil jeg glæde mig over, at Viborg...
Posted by Mads Panny on Saturday, April 22, 2023
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.