Atomaffald skal blive på Risø i 50 år mere

Regeringen og Folketingets partier er enige om, at Danmarks atomaffald fortsat oplagres på Risø nord for Roskilde indtil senest 2073. Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det radioaktive affald skal oplagres på Risø indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot skal kunne tages i brug.

Forskningsstation på Risø har eksisteret siden 1957. Risø-anlæggene blev taget i brug for at udforske atomenergiens muligheder. Men i 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning. I 2000 blev det sidste anlæg på Risø taget ud af drift.

Ministeriet oplyser, at faciliteterne på Risø skal opgraderes. Desuden vil mulighederne for at eksportere det mest radioaktive affald fortsat blive afsøgt.

Opgraderede lagerfaciliteter
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er glad for, at der er bred politisk enighed om emnet:

- Denne sag kalder på saglighed, omhu og grundighed, og det har drøftelserne båret præg af. Nu kan vi komme i gang med at opgradere faciliteterne på Risø, så sikkerheden omkring det radioaktive affald er i orden, mens der bliver foretaget yderligere undersøgelser i årene fremover, siger han.

Regeringens forslag indebærer en opgradering af Dansk Dekommissionerings lagerfaciliteter på Risø. Den vil sørge for, at 'oplagringen af det radioaktive affald også i fremtiden sker under betryggende forhold og tager hensyn til højvandesikring, klimastyring og øget affaldsvolumen i takt med, at anlæggene på Risø afvikles'.

Lappeløsning
Borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen (S), har tidligere ytret sig yderst kritisk over for løsningen.

- Selvfølgelig er det godt, at der sker noget. Men det er jo bare at lave en lappeløsning for så at skyde den endelige, ansvarlige og permanente beslutning til et gevaldigt hjørnespark i 30 til 50 år, sagde hun i september sidste år, da regeringen luftede sine tanker.

I dag tilføjer hun:

- Det strider mod, hvad Folketinget sagde, de ville: De ville rydde op efter sig selv. Nu skubber vi det ind under sofaen og håber, gæsterne ikke opdager det. Forstået på den måde, at det kommer jo frem igen. Vi har udskudt det til vores børn. Så må de klare problemet. Det er da en mærkelig måde at klare problemer på, siger Joy Mogensen.

Klogere om 50 år
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener dog, at Folketinget gør det rigtige.

- Det her skidt bør selvfølgelig aldrig nogen sinde graves ned. International ret gør dog, at det ifølge regeringen er nødvendigt at indskrive et slutdepot i aftalen, men jeg tror ikke, det bliver nødvendigt at grave affaldet ned om 50-60 år. Jeg tror på, at vi er klogere til den tid og har fundet nye løsninger. Jeg synes, vi nu skal sikre Risø bedre, og så kan det fungere som informationscenter og en påmindelse til os alle om fortidens synder, siger Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

Enhedslistens Eva Flyvholm mener, at forslaget følger den løsning, som miljøorganisationer har peget på.

FAKTA: Striden om det danske atomaffald

Atomaffaldet på Risø består af 5000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald samt 233 kilo bestrålede brændselsstave.

Der er tre muligheder for en løsning: 1) Etablering af et dansk slutdepot, 2) Eksport af alt affald til udlandet, 3) Etablering af et midlertidigt affaldslager i Danmark.

Foruden de store mængder af lav- og mellemradioaktivt atomaffald skal der findes en løsning på, hvordan man slipper af med 233 kilo højradioaktivt affald, som er den farligste del af affaldet fra Risø. Affaldet består primært af brugte brændselsstave.

Ritzau