Af Ole Larsen, Dansk Socialrådgiverforening
Så blev der indgået en aftale om Barnets Reform mellem regeringen og satspuljepartierne. Den indeholder en række initiativer, som har til formål at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn og unge, at styrke børns rettigheder og forbedre kvaliteten i indsatsen.
Alligevel er Dansk Socialrådgiverforening skeptisk over for aftalen.
- Jeg synes, aftalen indeholder en række gode initiativer. Det gælder den øgede opmærksomhed på børns retsstilling, at der afsættes midler til videreuddannelse af socialrådgivere, og at vi får afbureaukratiseret, så socialrådgiverne får tid til det, det handler om - nemlig børnene, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Samtidig kalder hun det absurd, at aftalen lægger op til en ny fælles og ensartet metode for måling af forældreevnen, når nu statsministeren i sin åbningstale forleden talte i flotte vendinger om mindre bureaukrati og mere tillid til de offentligt ansatte.
Er ny type plejefamilie spareprojekt?
Aftalen introducerer en ny type plejefamilie - kommunale familieplejere - som skal tage sig af de behandlingskrævende børn. Børn som ofte vil blive anbragt på døgninstitutioner, hvor man er vant til at tage sig af de krævende unge. Men mere uddannelse og tilsyn skal hjælpe de kommunale plejefamilier med at støtte børnene.
- Det her bekymrer mig faktisk. Nogle af de børn, vi taler om, er tilknytningsforstyrrede i en sådan grad, at de ikke bare falder ind i en hyggelig og hjertevarm plejefamilie. Det billede er misforstået. Børnene er behandlingskrævende, og jeg frygter, at ideen med den nye type plejefamilie er et sparetiltag af dimensioner, siger Bettina Post.
Børns valg bør gå på to ben
Med aftalen gøres det klart, at børns retsstilling styrkes i forhold til deres forældre, og at de får ret til at se deres slægt og netværk. Og det giver rigtig god mening, vurderer Bettina Post, som dog mener, at barnets valg i praksis bør gå på to ben.
- Hvis et barn har været udsat for vold eller overgreb af far eller mor, er det helt rigtigt, at barnet skal kunne sige nej. Men vi skal være opmærksomme på, at et barn kan komme i klemme i konflikter mellem forældre og plejeforældre, siger Bettina Post.
Respekt for tavshedspligt
Aftalen lægger også op til, at socialrådgivere, pædagoger og lærere kan tale frit med hinanden om, hvad der er bedst for barnets tarv. Og det er et godt og spændende initiativ, som kan styrke den tidlige indsats over for de udsatte børn og unge, mener Bettina Post.
- Vores dialog med andre faggrupper er vigtig, men vi skal passe på, at det ikke sker på bekostning af tavshedspligten. Borgere, der henvender sig til os med deres konkrete bekymringer, skal føle sig trygge i forhold til, at vi behandler deres oplysninger ordentligt, og at de bliver inddraget i hele processen. Vi må ikke begynde at udveksle oplysninger hen over hovedet på folk. Så mister vi deres tillid, og det må ikke ske.
Ole Larsen, pressekoordinator i Dansk Socialrådgiverforening
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
