Flere underretninger kræver flere penge

Af Ole Larsen, Dansk Socialrådgiverforening

Kommunerne modtager et stigende antal underretninger om svigt af børn. Og det er rigtig positivt, da det giver socialrådgiverne mulighed for at gribe ind. Men hvis der skal følges op på et stigende antal konkrete underretninger om omsorgssvigtede børn, skal området tilføres flere penge, mener Dansk Socialrådgiverforening.

Ankestyrelsen har siden 2006 oplevet en firedobling i antallet af henvendelser fra personer, som klager over manglende handling fra kommunerne. I flere kommuner meldes der også om et stærkt stigende antal underretninger.

- Det er jo rigtig godt, når flere tager mod til sig og går til kommunen med deres bekymring om et barn, der ikke har det godt. Men vi må ikke gå og bilde hinanden ind, at vi kan hjælpe en hel masse flere børn og familier, for de samme penge. Det hænger ikke sammen, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, som er bekymret over, at kommunerne med kommuneaftalen har lovet, at udgifterne til området ikke vil stige fremover.

Kvittering er ikke nok
I hvert fjerde tilfælde oplever fagfolk, at de ikke modtager den kvittering for deres henvendelse til kommunen, som de skal have ifølge loven. Ifølge dr.dk får det de konservatives socialordfører Vivi Kier til at foreslå, at kommunernes pligt til at melde tilbage tydeliggøres, og at dette skal være en vigtig del af Barnets Reform. Det mener Bettina Post er at skyde forbi det, det hele handler om, nemlig en tidlig indsats overfor de udsatte børn.

- Selvfølgelig skal dem, der underretter have en kvittering, så de ved, at deres bekymring tages alvorligt. Men det er jo ikke den kvittering, der rykker noget. Det afgørende er, at der bliver taget kontakt til familien, og eventuelt iværksat en relevant støtte, som kan afhjælpe problemerne, siger Bettina Post.

Dyrt at opruste
Hun tilføjer, at i Århus Kommune, hvor man har rustet op på børneområdet med en tidlig indsats, specialteams og ansættelse af flere socialrådgivere, kan man se frem til en budgetoverskridelse på et tociftret millionbeløb.

- Så det er godt, men ikke nok, at der er flere der underretter. Vi er også nødt til at sætte penge af til det beredskab, som skal reagere på underretningerne, siger Bettina Post.

Og der er et stykke vej endnu, siger Bettina Post, og henviser til en rapport fra Ankestyrelsen, der viser, at børne- familiesocialrådgiverne i gennemsnit har ansvar for 60 børnesager hver, hvor Dansk Socialrådgiverforening anbefaler højst 30-45 børnesager per socialrådgiver.

Ole Larsen, pressekoordinator i Dansk Socialrådgiverforening