Belastningen af jobcentrene bliver umenneskelig

Af Gunvor Auken

De nye opgaver og nye belastninger der venter de kommunale jobcentre, omhandler langt mere end den endelige nedlæggelse af arbejdsformidlingen og jobcentrenes overtagelse af kontrol og jobformidling til det markant stigende antal forsikrede ledige fra 1. august.

Alene den store opgave har fået arbejdsmarkedets parter og nu også de økonomiske vismænd til at foreslå, at udlægningen bliver taget op til fornyet politisk overvejelse. Før var der 14 statslige arbejdsmarkedspolitiske enheder, nu skal 91 kommunalbestyrelser med deres altfavnende men kun etårige kommunale budgetter være politisk ansvarlig for hver deres arbejdsmarkedspolitik, jobcenter og dagpenge eller kontanthjælp til de mange arbejdsløse.

Oveni kommer nu afsløringen af, at kommunerne siden 2003 har betalt 1 milliard offentlige kroner mere til private konsulentfirmaer kaldet 'andre aktører', end det ville koste kommunerne selv at stå for opfølgning, kontrol og jobplaner for især kontanthjælpsmodtagere. Den privatisering har regeringen tilskyndet, men den kommer også af mange jobcentres manglende ressourcer til at imødekomme rettidighed med det store antal regler de og de ledige er underlagt.

Rent faktisk bliver belastningen af jobcentrene og dermed også de mange på overførselsindkomst langt værre, end det er fremme i debatten. Det er nemlig sådan, at jobcentrene også er ansvarlig for de sygemeldte, der modtager sygedagpenge. Dem er der lige så mange af, som det nuværende høje ledighedstal og et stigende antal er langtidssyge.

Paradigmeskift
For dem er der også indført en omfattende sygedagpengereform, der træder i kraft her fra begyndelsen af juli måned, og som er endelig indfaset fra årsskiftet. Reformen indebærer intet mindre end et paradigmeskift i jobcentrenes tilgang til de sygemeldte, deres arbejdspladser og sundhedsvæsenet. Mantraet er tidlig opfølgning, arbejdsfastholdelse evt. gennem en delvis sygemelding og arbejdsrelaterede mulighedserklæringer fra de praktiserende læger.

Målet er at forebygge langvarig sygemelding, fyring, udstødning fra arbejdsmarkedet og dermed færre førtidspensionister. Den primære måde at få gennemført nytænkningen på sker gennem regelstyring og refusionsregler. Kommunerne og deres jobcentrene får en næsten dobbelt så høj statsrefusion, hvis de efter otte ugers sygemelding har de sygemeldte delvist tilbage i arbejde eller i gang med en aktivitet.

Det fremgår tydeligt af det store lovkompleks, at jobcentrene bliver sat til en opgave, de fleste af dem ikke har de faglige forudsætninger for. Det ses af, at der samtidig med sygedagpengereformens ikrafttræden iværksættes et stort TTA-forsøg til ikke mindre end 280 mio. kroner, hvor TTA står for tilbage til arbejde. Forsøget kommer til at omfatte 30 - 40 kommuner, der får penge og vejledning til at afklare, hvordan der mindre lægeligt og mere tværfagligt kan arbejdes hensigtsmæssigt med sygemeldte med en flerhed af årsager til deres sygemelding, og som står i fare for langvarig sygemelding, med hvad det kan medføre.

Ingen faglige beskrivelser
TTA-forsøget pågår i flere år frem. Desuden skal det hurtigt afklares, hvilken 'best practice' der findes viden om, så sagsbehandlerne i jobcentrenes sygedagpengeafdelinger kan få en hurtig omskoling. Det vil ske gennem kurser, et utal af vejledninger og pjecer, IT-manualer og nye projekter. Arbejdsgiverne, A-kasserne og lægerne skal også læres op.

Generelt har jobcentrene det store problem, at ingen af deres medarbejdere har en egentlig uddannelse i at udføre deres arbejde, og det hvad enten der er tale om arbejdsløse elle sygemeldte. Det er derfor, der i stedet satses på metodestyring gennem fluebens-metodik forstået som statslige procesmanualer for sagernes gang samt refusionsregler, uden nogen garanti for indsatsens kvalitet men garanti for kommunal kassetænkning.

Det er forunderligt, at der ikke er en kvalificeret beskrivelse af, hvad der er det faglige felt og den faglige metodik for den store og dyre velfærdsindsats, som beskæftigelsesområdet er. Den faglige viden kommer næsten udelukkende fra medarbejdernes daglige arbejde, og det hvad enten medarbejderne kommer fra AF, eller det er jobcentrenes egne medarbejdere.

Certificering, tak
Ikke engang socialrådgiverne er uddannet til arbejdet, der er nemlig hverken undervisningsmateriale eller lærere, der kan undervise forsvarligt i den praktiske udøvelse af det omfattende og tværfaglige men underbelyste beskæftigelsesområde. Det er der gryende forståelse for, men der er langt til, at der sker en kvalificeret eller endda forskningsfunderet udredning af den faglige metodik. Det er der her til lands ikke tradition for inden for praktisk velfærdsarbejde.

Både af de her beskrevne og af ideologiske grunde satses der på brugen af andre aktører. De kan fremtidigt endog overtage størstedelen af jobcentrenes myndighedsansvar. Jobcentrene tilskyndes til at indgå kontrakt med dem, da udgiften hertil fremover udløser en markant forbedring af statsrefusionen.

Andre aktører er en broget skare af private virksomheder, der kan se et nyt marked at tjene penge på, eller de består af frivillige og faglige organisationer eller af pionerer på beskæftigelsesområdet. Deres kvalifikationer er som oftest lige så diskutable som jobcentrenes. En faglig certificering af andre aktører burde være et etisk og økonomisk krav.

Gunvor Auken

Kronikken har også været bragt i Dagbladet Information.