Hvad gør vi, hvis dansk infrastruktur bliver ramt af et cyberangreb, eller hvis voldsomt vejr fører til, at strømmen forsvinder i et større område i flere døgn?
Sådanne spørgsmål stiller de danske kommunale beredskaber og brandvæsener sig selv for tiden.
Ifølge organisationen Danske Beredskaber mangler der i øjeblikket hænder og kompetencer til at lave planer for, hvordan civile skal beskyttes i tilfælde af en krise. Og det betyder, at der er en masse svar, som udestår.
Det siger sekretariatschef Bjarne Nigaard.
- Vi er nødt til at erkende, at vi for tre årtier siden - i forbindelse med afslutningen af Den Kolde Krig - stille og roligt lagde beredskabsplanlægning til side.
- Vi troede ikke længere, at vi skulle spekulere i civilbeskyttelse, og derfor blev ressourcerne omdirigeret til noget andet, siger han.
Gælder ikke kun krig
Meldingen kommer med krigen i Ukraine som bagtæppe. Ifølge Bjarne Nigaard er det ikke en militær trussel mod Danmark, som er baggrunden for beredskabernes opråb.
Opråbet gælder da også både voldsomt vejr, pandemier og ulykker.
- Hvis vi måtte blive udsat for en eller anden krise, så skal vi have nogle, der har tænkt i planlægning og fortsat drift af kritiske funktioner i et lokalsamfund, siger han.
Også cybertrusler er blevet nævnt som et punkt, hvor der er plads til forbedring inden for det danske beredskab. Meget kommer ned til, at der bliver afsat de fornødne ressourcer fra politisk hold.
Planlægger efter forventning
Det handler blandt andet om, at der etableres nogle lokale lagre med vand, forplejning og basale hygiejneartikler. Lene Sandberg, lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, bakker op:
- Det er rettidig omhu at være sikker på, at det, man har på hylderne, også virker og er tidssvarende.
Sandberg mener desuden, at det er fornuftigt at brede diskussionen ud, så den ikke kun handler om militære trusler og beskyttelsesrum, men at vi ser generelt på den civile beskyttelse anno 2022.
Ifølge Forsvarsministeriet er der ikke nogen aktuel krigstrussel i Danmark. Lene Sandberg er på linje:
- Men når vi laver beredskabsplaner, laver vi jo planer for noget, vi kan forvente, og det kan være på kort eller lang sigt.
Afhænger af forhandlinger
Beredskabernes opråb kommer forud for, at politikerne på Christiansborg skal forhandle om et nyt forsvarsforlig. Ved samme lejlighed skal partierne drøfte, hvad rammerne skal være for det statslige beredskab.
Peter Juel-Jensen, der er Venstres ordfører for beredskab, siger, at han i forhandlingerne vil have øje for håndtering af ekstremt vejr og kriser som den i Ukraine.
Spørgsmål om det kommunale beredskab vil han overlade til kommunerne og regeringen i forbindelse med økonomiaftalen.
- Der er ingen tvivl om, at når vi laver en ny aftale både på vores forsvar, men også vores beredskab, vender vi hver en sten for at se, hvad der er behov for.
- Hvis og såfremt der er noget, vi har behov for at investere i, så skal det selvfølgelig prioriteres. Men det hele må bero på faglige indstillinger fra dem, der har fingrene nede i bolledejen, siger han.
Det danske beredskab
Det kommunale beredskab er et af lagene af redningsberedskaber i Danmark. De er ved lov forpligtet til at "kunne yde en indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer".
Aktuelt er de kommunale beredskaber i gang med at tjekke, hvor mange danskere beskyttelses- og sikringsrum landet over kan rumme. Da den seneste opgørelse blev lavet i 2002, var der 4,7 millioner pladser. Der bor omkring 5,8 millioner mennesker i Danmark.
Beredskabsstyrelsen er det nationale beredskab. Når styrelsen rykker ud til kriser, ulykker og katastrofer, er det for at assistere øvrige myndigheder med særlige kompetencer, specialmateriel eller ekstra meget mandskab til at løse opgaven. Det kan for eksempel være for at assistere et kommunalt beredskab eller politiet.
Et af de ansvarsområder, som Danske Beredskaber har, er beskyttelses- og sikringsrum. Ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos den enkelte kommune.
Kilde: Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
