Boligaftale i hus: De dyreste boliger beskattes hårdere

Det blev hverken til flad boligskat eller fastfrosset grundskyld i kroner og øre, men den aftale, som regeringen, Soicaldemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale indgik tirsdag, vil alligevel skabe tryghed for boligejerne og sikre stabilitet om de danske boligskatter mange år fremover, sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han præsenterede den længe ventede aftale om, hvad der skal ske med danskernes boligskat fremover.

- Vi indefryser de stigninger, der måtte være, så boligejerne er klar over, hvad de skal betale, sagde Kristian Jensen.

Fra 2018 til 2020 kan stigninger i grundskylden indefryses til en rente på nul. Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter, altså både grundskyld og ejendomsværdiskat. Indefrysningen kan gælde senest indtil boligen sælges, hvor det indfrosne beløb så skal betales.

For boliger, der er mere end 6 mio. kr. værd, efter der er taget højde for det såkaldte forsigtighedsprincip, bliver skatten 1,4 pct. på den del, der overstiger 6 mio. kr. Forsigtighedsprincippet betyder, at der fradrages 20 pct. af vurderingen, så det vil kun være boliger, der på papiret er mindst 7,5 mio. kr. værd, der reelt set skal betale den høje sats. Værdier under 6 mio. kr. beskattes med 0,55 pct.

Hver anden i Frederiksberg på høj skat
Ifølge en analyse fra tænketanken Kraka vil mindst 50 pct. af husejerne i Frederiksberg Kommune blive ramt af den højere skatteprocent for boliger over 6 mio. kr., det såkaldte 'millionærknæk'. I Gentofte Kommune vil ifølge  Kraka mindst 10 pct. af husejerne blive påvirket, mens andelen i alle øvrige kommuner er under 10 pct.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kalder aftalen 'et mere afbalanceret resultat', men finder det i øvrigt vigtigst, at det er en bred aftale, siger Mette Frederiksen. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl lægger vægt på at boligejerne ikke vil opleve pludselige skattestigninger.

De Radikales politiske leder Morten Østergaard kalder aftalen et 'historisk opgør' med det hidtidige boligskattesystem. Han mener, at det nye system både er mere retfærdigt og vil gøre boligmarkedet mere stabilt.

De cirka 20 mia. kr., den samlede aftale koster, skal findes i det, der kaldes 'råderummet' i dansk økonomi. Regeringen havde foreslået at finde en del af pengene ved at skære i rentefradraget, men det bliver ikke til noget.

Det ligger i aftalen, at hvis boligskatterne stiger mere end forudsat vil de blive sat tilsvarende ned.

Ritzau

Læs eller download forligsaftalen.

Fakta
De vigtigste elementer i aftalen:

• Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes fra 1,0 pct. til 0,55 pct. Det såkaldte millionærknæk hæves fra 3 mio. kr. til 7,5 mio. kr.
• Det betyder, at ejendomme vurderet til 7,5 mio. kr. beskattes med 1,4 pct. Den progressive ejendomsværdiskattesats har hidtil været 3,0 pct. for boliger over tre mio. kr.
• Aftalen indfører et såkaldt forsigtighedsprincip, der betyder at der fradrages 20 pct. af vurderingen. Derfor er det boliger, der efter dette fradrag er mere end 6 mio. kr. værd, der skal betale den højere sats.
• Fra 2017 kan alle stigninger i boligskatten indefryses. Derudover bliver der en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene fra 2018 til 2020.
• Herefter kommer der en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.
• Selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligen bliver mere værd, vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. I stedet skal man betale den indefrosne del af regningen, når boligen sælges.

Kilder: Finansministeriet og Ritzau

Se også  hjemmesiden nye-ejendomsvurderinger.dk, hvor Skatteministeriet giver eksempler på den nye boligskats effekt på forskellige ejendomstyper i hver enkelt kommune.