
Danske kommuner mangler redskaber til at integrere klimaeffekter i den tidlige byplanlægning. En ny indsats under navnet LCby skal udvikle en metode til at styrke klimavurderinger i planprocesser.
LCby-projektet er et samarbejde mellem BUILD ved Aalborg Universitet, Rambøll, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Dansk Byplanlaboratorium med støtte fra Realdania. Projektet bygger på et forprojekt og skal danne grundlag for en prototype på et værktøj, der kobler fysiske planer med kommunale klimamål.
Målet er at udvikle et fælles beregningsgrundlag, der kan anvendes i tidlige faser af byudviklingsprojekter. Projektet skal kombinere emissionsdatabaser, makroøkonomiske input/output-data og mikroorienterede livscyklusvurderinger, så planlæggere kan træffe mere oplyste og klimaeffektive beslutninger.
Undersøgelser viser, at over 1.090 sted- og områdeudviklingsplaner eksisterer i Danmark, men kun få af dem adresserer CO?-udledning. Samtidig savner mere end 80 pct. af kommunale planlæggere viden om de mest bæredygtige løsninger og sammenhængen mellem fysisk planlægning og klimamål.
En kommende rapport skal samle resultaterne og danne grundlag for en endelig kravspecifikation til et nationalt klimaværktøj for byplanlæggere.
LCby – Klima og byudvikling
- Projektet LCby udvikles af BUILD, Rambøll, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Dansk Byplanlaboratorium.
- Formålet er at udvikle et planlægningsværktøj, der integrerer klimavurderinger i byudvikling.
- Over 80 pct. af kommunale planlæggere efterspørger bedre viden og redskaber til klimaintegration.
- Projektet er støttet af Realdania og løber frem til sommeren 2023.
- Resultaterne skal formidles i rapporter, fagartikler og workshops.
Kilde: Aalborg Universitet.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.