dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hestekræfter på firehjul skiftes ud med rugbrødsmotor og ladcykel i Nordfyns

Nordfyns Kommunes tekniske serviceledere dropper bilerne og vil i stedet køre rundt på ladcykler, når de skal frem og tilbage mellem opgaver i kommunens større byer.
29. JUL 2025 12.03

NORDFYNS: De fossildrevne varebiler bliver fortid i bybilledet i Nordfyns, når kommunens tekniske serviceledere fremover kører frem og tilbage mellem kommunens bygninger. For at reducere CO2-udledningen, skifter afdelingen dens biler ud med tre ladcykler og en enkelt fælles elbil.

Medarbejdernes rugbrødsmotorer får dog hjælp af el-motorer på ladcyklerne, som vil være fyldt med alt det værktøj, materialer og andet udstyr som afdelingens gamle biler har kørt rundt med.

- Det er helt naturligt for os at bidrage til omstillingen på vores arbejdsplads, og vi kigger løbende på vores arbejdsgange for at finde mere bæredygtige løsninger. I Teknik og Service har vi mange korte ture i løbet af en dag, så det giver rigtig god mening at bruge cykler, fortæller Leder for Teknik og Service i Nordfyns Kommune, Morten Hoff Grønvald.

Tiltaget er del af Nordfyns Kommunes målsætning om at kommunens virksomhed er CO2-neutral senest 2030. For Nordfyns Kommune som geografisk område er målet en reduktion af CO2-udledningen på 70 pct. i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

- Vi har med vores klimaplan sat nogle ambitiøse målsætninger for virksomheden Nordfyns Kommune, derfor glæder det mig, at vi tager endnu et skridt i den rigtige retning. Det handler om at finde de løsninger, der giver mening, ligesom denne, siger Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns, Anders Thingholm (K).

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hestekraefter-paa-firehjul-skiftes-ud-med-rugbroedsmotor-og-ladcykel-i-nordfyns

GDPR