
LANGELAND: Erhvervsfisker og Venstre-borgmesterkandidat i Langeland Kommune, Ulrik Kølle Hansen, skal for retten tiltalt for brud på fiskeriloven. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for tre overtrædelser af fiskeriloven i 2023. To af forholdene handler om, at han ikke har indsendt en såkaldt landingserklæring inden for 24 timer, som loven kræver. Disse forhold har han erkendt, skriver lokalavisen.
Det tredje forhold, som er årsagen til at Ulrik Kølle Hansen møder op i retten, er, at han skulle have angivet et fejlskøn på 326 kilo rødspætter i logbogen, selvom der reelt var fanget 640 kilo. Han vil ikke have siddende på sig, at han har lavet et fejlskøn og mener, at der i stedet er tale om en tastefejl, siger han.
Ulrik Kølle Hansen blev valgt som spidskandidat for Venstre sidste år og er partiets håb for borgmesterposten. Ved de to forgående valg i 2021 og 2017 forsøgte han også at blive spidskandidat for Venstre, men disse gange uden held.
Langelands nuværende borgmester Tonni Hansen har tidligere meldt ud, at han ikke genopstiller ved KV25.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.